0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ministerium bad DR og TV 2 om at sende journalister hjem

Kulturministeriet havde ikke hjemmel til at bede DR og TV 2 om at hjemsende de medarbejdere, der ikke laver nyheder, i forbindelse med nedlukningen af Danmark i marts, skriver Information.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller

'Mogensen og Krisitansen' var blandt de magasinprogrammer på TV 2 News, der i første omgang blev lukket ned i forbindelse med coronapandemien.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I forbindelse med nedlukningen af Danmark midt i marts bad Kulturministeriets daværende departementschef, Marie Hansen, i en telefonsamtale de to public service-medier DR og TV 2 om at sende størstedelen af de medarbejdere hjem, som ikke laver nyheder, skriver Information.

Men den ordre havde Kulturministeriet ikke hjemmel til at give, skriver journalist Lasse Jensen i en klumme i Information.

Både DR og TV 2 bekræfter over for mediet, at telefonsamtalerne med departementschefen har fundet sted.

Begge public service-medier holdt derfor op med at sende en række programmer og lagde andre sammen. På DR 2 holdt man eksempelvis op med at sende ’Deadline’, og på TV 2 News forsvandt magasinprogrammer som ’Presselogen’ og ’Mogensen og Kristiansen’.

Men ifølge Lasse Jensen, der blandt andet er tidligere chef for TV Avisen og tidligere programchef i DR, har Kulturministeriet ikke lovhjemmel til at udstede en ordre om selvstændige medievirksomheders personaleforhold. Ordren var ifølge Lasse Jensen også et indgreb i stationernes redaktionelle planlægning.

Det lovmæssigt korrekte ville ifølge Lasse Jensen have været at give en henstilling, »som man gjorde til de private kulturinstitutioner, herunder de statsfinansierede, men privatejede public service-medier, som Radio4 og Radio Loud«, skriver han i Information.

Et brud på armslængdeprincippet

DR’s tidligere generaldirektør Christian Nissen og tidligere formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig giver ifølge MediaWatch Information ret i, at regeringen så stort på DR’s og TV 2’s status som selvstændige public service-institutioner, da landet blev lukket ned i midten af marts.

Ifølge advokat Christian Scherfig er det et brud på armslængdeprincippet at diktere, at medarbejdere i TV 2 og DR skal sendes hjem. Uden en særlov har staten kun hjemmel til at regulere de to institutioner gennem deres public service-aftaler og licensprovenuet til DR, skriver mediet.

»Udgangspunktet er, at både DR og TV 2 er armslængdeorganer. Når staten så går ind og dikterer, hvem der skal hjemsendes, vil det bryde med det armslængdeprincip, medmindre der er en eksplicit lovhjemmel, altså hvis du går ind og laver en særlov«, siger Christian Scherfig til MediaWatch.

Ifølge MediaWatch mener både Christian Scherfig og Christian Nissen, at det ville have været mere korrekt at give TV 2 og DR en henstilling i stedet for en instruks.

DR og TV 2 indgår i planerne for fase 3 af genåbningen af Danmark, der begynder 8. juni. Hvis udviklingen er »mere gunstig end ventet«, kan der blive tale om en fuld åbning af DR og TV 2.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts