Det går stadig ikke godt for lyttertallene på den danske public service-radiokanal Radio Loud.
Mildest talt.
En ny måling fra Kantar Radio-Meter viser, at der i uge 20 kun var 3.000 danskere, der lyttede med på kanalen.
Af dem var ikke en eneste i målgruppen mellem 15 og 50 år, fremgår det af tallene.
Af tallene fremgår det også, at Radio Loud er den mindst lyttede af de kanaler, Kantar har registreret. Mindre end eksempelvis kanalen Radio Vinyl, der har en share – det vil sige stationens andel af den samlede lyttetid angivet i procent – på 0,1, hvorimod Loud har så få lyttere, at det registreres som 0,0 procent.
I april kom det frem, at man hos Gallup, der står for undersøgelserne af danskernes radiovaner, ikke kunne forstå, at der ikke var nogen, som lyttede til Radio Loud. De troede simpelthen, at der måtte være problemer med deres måleudstyr.
Ekspert: Jeg tror aldrig, jeg har hørt om en landsdækkende radio med 0 lyttere førIkke desto mindre så det sådan ud. Radiolyttertallene er udregnet ved hjælp af et lytterpanel, som får registreret deres færden rundt i radiolandskabet. Når en person fra panelet lytter til en radiokanal uafbrudt i fem minutter, bliver det registreret som en lytter.
Efter de nedslående nyheder i april udtalte direktøren for den statsfinansierede radiokanal, Ann Lykke Davidsen, at hun ikke havde forventet, at kanalen lagde ud med mange lyttere. Det tager lang tid at bygge en lytterskare op til en dab-kanal, udtalte hun.
Alligevel kaldte hun det »brandærgerligt«, at så få lyttede med, at det ikke kunne registreres.
I de seneste ugers radiomålinger har Radio Loud konsekvent ligget med en share på 0,0 procent af lytterne i Kantar Radio-Meters målinger.
I uge 17 var kanalen dog oppe at kysse 17.000 lyttere.
fortsæt med at læse


























