0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Filminstruktør Mai el-Toukhy står bag filmen 'Dronningen'. Nu er hun optaget i Kraks Blå Bog.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmskabere og smørrebrødskonge får plads i Kraks Blå Bog

Der er navne fra den kulinariske og kunstneriske verden i en ellers akademisk tung nyudgave af Kraks Blå Bog.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden 1910 har markante personer fået deres navn trykt i den årlige udgave af Kraks Blå Bog, og nu er udgaven for 2020/2021 udkommet med en række nye navne.

Et af de nye navne på listen er Adam Aamann, indehaver af smørrebrødsrestauranten Aamanns.

Desuden er filminstruktøren bag biografhittet 'Dronningen', May el-Toukhy, på listen over nye navne, og i samme branche er filminstruktør Feras Fayyad ny. Han er kendt for dokumentaren 'Last Men in Aleppo'.

Der er også blevet plads til den kendte læge og foredragsholder Imran Rashid, mens Erik Brøgger Rasmussen, direktøren for Borgerservice under Udenrigsministeriet er tilføjet.

Han er især blevet et kendt ansigt under coronakrisen, hvor han har hjulpet med at få overblik over danskere strandet i udlandet under epidemien og få dem hjem igen.

Alle er de folk, der har sat et markant præg på Danmark, siger Bolette Rud Pallesen, digital chef på Gads Forlag, der udgiver Kraks Blå Bog.

»Kraks Blå Bog samler dem, der sætter et aftryk. Det kan for nogles vedkommende være på det danske samfund i store træk, og for andre kan det være helt snævert inden for et fag- eller forskningsområde«, siger hun.

Mange af nytilføjelserne finder man i den akademiske verden, hvor en række professorer, universitetsfolk og forskere er på listen.

Også ledere af en række organisationer er nye på listen. Blandt andre Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Desuden kan det bemærkes, at kønsvariationen ligger på 40 procent kvinder og 60 procent mænd. I 2007 var 19 procent af navnene i Kraks Blå Bog kvinder.

De præcise kriterier kan ikke sættes på formel, siger Bolette Rud Pallesen:

»Det er et varieret felt, når man ser det på tværs, så der er ikke en eksakt facitliste. Det er et spørgsmål om, at man har en høj faglighed, og at man igennem sit virke nyder en anerkendelse«, siger Bolette Rud Pallesen.

Glistrup og Riskær er røget ud

Er man først blevet optaget i Kraks Blå Bog, er man der som udgangspunkt til sin død.

Det er dog sket, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom.

Det gælder blandt andet den nu afdøde stifter af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, der blev dømt for skattesvig.

Også iværksætter Klaus Riskær Pedersen, der i år 2000 blev dømt for bedrageri og mandatsvig, blev ekskluderet fra den blå bog.

Gads Forlag udtaler sig ikke om oplagstallet på den fysiske udgave af Kraks Blå Bog. Der findes også en digital udgave, hvor man kan slå op i flere end 700.000 digitale biografier.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden