0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordjyske Medier henter ny chefredaktør fra Euroman

Det bliver Karl Erik Stougaard, som får ansvaret for det journalistiske indhold hos Nordjyske Medier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rune Pedersen
Arkivfoto: Rune Pedersen
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karl Erik Stougaard er blevet ansat som ny ansvarshavende chefredaktør hos Nordjyske Medier.

Dermed kommer han til at sidde med ansvaret for det journalistiske indhold i det regionale mediehus. Det oplyser Nordjyske Medier på sin hjemmeside.

52-årige Karl Erik Stougaard kommer fra en stilling som chefredaktør på Egmont-magasinet Euroman, hvor han har været siden 2017.

Karl Erik Stougaard har også tidligere arbejdet for blandt andet Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende.

Ifølge Morten Sandlykke, bestyrelsesformand i Nordjyske Medier, er valget af Karl Erik Stougaard sket efter dialog med et ’meget kvalificeret felt af kandidater’:

»Karl Erik er en meget stærk og respekteret journalistisk profil i den danske medieverden, som har en klar holdning til vigtigheden af stærke regionale medier«.

»Samtidig kommer han med både en bred, dyb og relevant kommerciel og en stor ledelsesmæssig erfaring og kompetence. Han er kendt for en meget synlig, involverende og nærværende lederstil«.

»Det passer alt sammen perfekt ind i Nordjyske Mediers kultur, og Karl Erik vil uden tvivl kunne bidrage med meget til den spændende omstilling, vi står midt i, hvor omdrejningspunktet er relevant indhold af høj kvalitet på alle platforme«, siger bestyrelsesformand Morten Sandlykke.

I forbindelse med Karl Erik Stougaards tiltrædelse fratræder konstitueret ansvarshavende chefredaktør Morten Vinther Jensen den midlertidige rolle som ansvarshavende chefredaktør i Nordjyske Medier.

Morten Vinther Jensen, der egentlig er administrerende direktør i mediehuset, har været midlertidig ansvarshavende chefredaktør, efter at ansvarshavende chefredaktør Søren Rosenlund Christensen tidligere i år døde efter en trafikulykke.

Karl Erik Stougaard starter i sin nye stilling fra 1. september i år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts