0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minister inviterer Sofie Linde til møde om sexchikane

Ligestillingsministeren er villig til drøfte lovgivningsmæssige initiativer for at skabe en kulturændring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sofie Linde var i dag med til at præsentere dommerne i den nye sæson af 'X Factor'. Der var genvalg til Thomas Blachman og Oh Land, mens Ankerstjerne erstattes af dj Martin Jensen.

Medier

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) vil høre de kvinder, som har oplevet sexchikane på arbejdspladsen, hvad de mener, der skal gøres for at skabe en kulturændring.

Det drejer sig om tv-vært Sofie Linde og nogle af initiativtagerne til det brev, der støtter hendes opråb mod sexchikane.

Fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer og civilsamfundsorganisationer vil også blive inviteret til et møde, siger ministeren.

»På den baggrund vil jeg så overveje, hvilke tiltag der kan tages«.

»Både eventuelt sammen med arbejdsmarkedets parter, men eventuelt også om der skal yderligere lovgivningsmæssige initiativer til. Det vil jeg selvfølgelig drøfte med partierne i Folketinget«, siger Mogens Jensen (S).

SF har tidligere på dagen foreslået, at godtgørelsen til ofre for sexchikane tredobles fra de gennemsnitlige 33.000 kroner til 99.000 kroner. Den idé bakker De Radikale op om.

Mogens Jensen (S) vil dog på nuværende tidspunkt ikke forholde sig til konkrete forslag, da han først vil gennemføre dialogmøderne.

På baggrund af dem vil han tage stilling til, hvad der skal tages af yderligere initiativer.

Men det er ifølge ministeren primært en kulturændring ude på arbejdspladserne, der skal til, da det er her ’den uacceptable adfærd’ foregår.

»For at fremme den kulturændring kan det godt ske, at man er nødt til at tage lovgivningsmæssige initiativer, ud over dem der er taget. Det er jeg selvfølgelig villig til at drøfte, siger han.

Direktøren for Kvinfo, Henriette Laursen, sagde fredag, at politikerne ’skal lægge sig fladt ned og erkende, at der tegner sig et mønster’.

Ligestillingsministeren siger, at politikerne skal sikre, at der er de ’nødvendige lovgivningsmæssige rammer’ for, at ’denne form for adfærd’ ikke er tilladt.

»Og at der også er sanktioner, når det sker, siger han.

Derudover er det på arbejdspladsen ifølge ministeren i sidste ende arbejdsgivernes ansvar at forhindre sexchikane.

Mogens Jensen (S) fortæller, at møderne vil blive iværksat hurtigst muligt, og at blandt andet Kvinfo vil blive inviteret.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere