0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi bør give high fives til de flabede journalister, der irriterer vores overmåde venlige landstræner

Danske journalister og fodboldfans bør fortsætte deres pres på DBU i debatten om fodbold-VM i Qatar. Ikke mindst medierne, som fodrer Fifas grådighed, bør være i fokus, skriver Søren Schultz Jørgensen i denne mediekommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jack Guez/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Journalister skal blive ved med at stille flabede spørgsmål til landstræner Kasper Hjulmand (th.) og hans rådvilde spillere, mener Søren Schultz Jørgensen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man må tage klaphatten af for organisationen Danske Fodbold Fans, der med utidig ildhu fastholder diskussionen om det absurde i at afholde næste års fodbold-VM for mænd i ørkendiktaturet Qatar. Og give highfive til de flabede journalister, der irriterer vores overmåde venlige landstræner Kasper Hjulmand og hans rådvilde spillere med de samme spørgsmål igen og igen. Selv om alle ved, at beslutningen om at lægge yderligere pres på Qatar og fodboldens verdensorganisation, Fifa, ligger hos Dansk Boldspil-Union (DBU). Og i sidste instans måske regeringen.

De danske foldboldfans og den danske presse har netop nu en enestående mulighed for – i samarbejde med f.eks. Amnesty International, medier og fodboldfans i andre lande – at fremtvinge et point of no return i den dybt anløbne internationale sportsverden. Aldrig tidligere har der været et så massivt pres på et værtsland så længe før afholdelse af en slutrunde. Og hvis det offensive politiske presspil intensiveres, kan der måske – efter 10 år fyldt med afsløringer af fodboldens korrupte indercirkler – komme endegyldigt hul på bylden.

For VM i Qatar er i sandhed en byld. En stor og ulækker en af slagsen:

Ikke bare har mere end 6.500 retsløse migrantarbejdere ifølge avisen The Guardian mistet livet, mens de under slavelignende forhold har bygget lufthavn, veje, hoteller og otte overdækkede kæmpestadioner, der skal have airconditionanlæggene kørende på maks, for at spillerne ikke skal segne i kampenes ørkenhede. Det er også bevist, at Qatar kun fik VM, fordi det med millioner af dollars bestak sig til stemmerne i Fifa’s eksekutivkomité.

Mafiøs ormegård

At den globale sportsindustri – og især dens store organisationer – er en grådig og mafiøs ormegård, er velkendt. Det ved vi, fordi dygtige sportsjournalister i bl.a. i Storbritannien, Tyskland, USA og Danmark er begyndt at forholde sig kritisk til den sportsunderholdning, der begejstrer så mange af os. Derfor ved vi også, at Qatar langtfra er ene om at have bestukket sig til et VM-værtskab. Det samme gjorde angiveligt Frankrig i 1998, Tyskland i 2006 og Sydafrika i 2010.

Fifa’s grådighed er ikke mindst skabt af penge, der kommer fra mediebranchen selv: fra hundredvis af tv-selskaber, der betaler forbundet astronomiske beløb for at få lov til at sende de attraktive fodboldkampe live. De foreløbige estimater for VM i Qatar lyder på, at Fifa kommer til at sælge tv-rettigheder for mere end 22 milliarder kroner.

Fifas grådighed er ikke mindst skabt af penge, der kommer fra mediebranchen selv

TV 2 og DR har i fællesskab købt rettighederne til at vise danskerne ved VM i Qatar. Hvor mange af danskernes skattekroner, de har givet for festlighederne, er ikke offentligt tilgængeligt. Men ifølge Ekstra Bladet har TV 2 betalt det europæiske fodboldforbund Uefa næsten en milliard kroner for at kunne sende danske landskampe fra 2022 til 2028. Det siger lidt om niveauet.

De, der hævder, at sport og politik ikke bør blandes sammen, lever på en anden planet: Sport og politik er filtret sammen som en hårbolle i et kattedyrs mave. Tv-penge er bindemidlet. Sport bliver brugt af alle lande – fra Kina til Qatar – til at positionere sig økonomisk, kulturelt og geopolitisk. Store sportsbegivenheder er storpolitik og big business: Qatars enehersker, sheik Tamim al-Thani, har siden 2011 ejet den franske fodboldklub Paris Saint-Germain, og Qatar Airways er storsponsor for det kommende EM.

En streg i ørkensandet

Derfor bør Danske Fodbold Fans og de danske sportsjournalister mose på og stille alle de irriterende spørgsmål. Ikke bare til Kasper Venligmand og hans forfjamskede spillertrup. Men især til DBU, der har ageret ubegribeligt bovlamt i den seneste tids debat. Og til kulturministeren, landets kulturpolitikere og vores to public service-tv-stationer. Der er – som foreslået af Play the Game-initiativet, der arbejder for demokrati i sportens verden – brug for en fælles dansk strategi for, hvordan vi håndterer de store sportsorganisationer, når der skal uddeles værtsskaber.

Med en national alliance i ryggen vil Danmark måske kunne få andre lande med sig, så den nødvendige streg omsider kan trækkes i ørkensandet: At fratage Qatar værtsskabet – og give det til et land med demokratiet og menneskerettighederne i orden.

Læs mere:

Annonce

Læs mere