Nu skal vi så til det igen: at skændes og forarges over, om dab- og internetstationen Radio Loud er 260 millioner skattekroner værd. Om stationen, der er uægte barn af et par gedigne politiske og bureaukratiske skandaler, også selv er endt som et mediemæssigt misfoster, et auditivt amatørteater, som bare burde lukkes. I denne uge har Radio Loud nemlig deadline for sin første public service-redegørelse. Her skal den over for Radio- og tv-nævnet – på 107 kriterier – beskrive, hvordan det så er gået i stationens første omtumlede ni måneder.
Uanset hvad der måtte stå i redegørelsen, vil en sur samling af kronragede kulturkendisser, føntørrede folketingspolitikere og et halehæng af haters på de sociale medier gøre deres for, at der igen skabes maksimal ståhej om stationen. Og mon ikke landets nyhedsmedier vil citere koret pligtskyldigt, lave nyhedshistorier om ’debatten’ – flankeret af interviews med medieforskere, der skal ’spå’ om Louds overlevelsesmuligheder, selv om den har tre år tilbage af sin sendetilladelse? Det æder jeg gerne Morten Messerschmidts stråhat på.
