0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Schultz Jørgensen: Radio Loud har været udsat for en historisk urimelig behandling fra de øvrige medier

Internettrolde og hævngerrige haters har gødet jorden for den historisk urimelige behandling, Radio Loud har fået i sit første leveår, skriver Søren Schultz Jørgensen i ugens mediekommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg

Protesterne mod Radio Loud har været højlydte og gentagne.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu skal vi så til det igen: at skændes og forarges over, om dab- og internetstationen Radio Loud er 260 millioner skattekroner værd. Om stationen, der er uægte barn af et par gedigne politiske og bureaukratiske skandaler, også selv er endt som et mediemæssigt misfoster, et auditivt amatørteater, som bare burde lukkes. I denne uge har Radio Loud nemlig deadline for sin første public service-redegørelse. Her skal den over for Radio- og tv-nævnet – på 107 kriterier – beskrive, hvordan det så er gået i stationens første omtumlede ni måneder.

Uanset hvad der måtte stå i redegørelsen, vil en sur samling af kronragede kulturkendisser, føntørrede folketingspolitikere og et halehæng af haters på de sociale medier gøre deres for, at der igen skabes maksimal ståhej om stationen. Og mon ikke landets nyhedsmedier vil citere koret pligtskyldigt, lave nyhedshistorier om ’debatten’ – flankeret af interviews med medieforskere, der skal ’spå’ om Louds overlevelsesmuligheder, selv om den har tre år tilbage af sin sendetilladelse? Det æder jeg gerne Morten Messerschmidts stråhat på.

Jeg melder mig ikke i det forbitrede kor. Dels mener jeg, at Radio Loud har været – og er – udsat for en historisk urimelig behandling fra de øvrige medier, dels mener jeg, at stationen er langt bedre end sit rygte. Og langt vigtigere for det danske mediebillede, end stationens lave lyttertal lader ane.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere