For fire år siden havde jeg omsider taget tilløb. Nu skulle den skrives: Den hårde klumme om, hvor ulidelig Clement Kjersgaard er som debatdirigent. Hvor håbløst det er, når vigtige diskussioner bliver afviklet som konkurrencer i afbrydelser, hvor kun speedsnakkere har en chance. En protest mod at væsentlige sager skal hakkes til plukfisk af en egocentrisk studievært.
Men så endte det gudhjælpemig med, at jeg tog ham i forsvar.




























