Politiken har opdateret sine regler for såkaldt translitteration af ukrainske navne til dansk, så vi fremover – som hovedregel – anvender de særlige regler for ukrainsk. Samtidig går vi over til at kalde Hviderusland Belarus.
Her kan du se svarene på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.
Hvorfor gør I det?
Vores hidtidige regler var forældede: For ikke at skabe unødig forvirring har vi og mange andre medier længe brugt reglerne for russisk, når vi skulle omskrive ukrainske navne. Men i Ukraine er det officielle sprog ukrainsk, og der findes særlige regler for omskrivning af ukrainsk til latinske bogstaver. Med den nuværende situation i Ukraine virkede det helt forkert at fastholde reglerne for russisk.
Hvorfor skal navnene overhovedet skrives anderledes?
Fordi både Ukraine og Rusland anvender kyrilliske bogstaver. Men da både udtale og stavemåde varierer, er der forskellige regler for translitteration, altså overførslen til det latinske alfabet.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du indimellem vil møde navne, der ser anderledes ud end tidligere. Vi skriver eksempelvis ikke længere Lugansk om den østukrainske by, men Luhansk. Og Odessa skrives fremover kun med ét s: Odesa.
Og hvad så med Kyiv?
Politiken vil fremover kalde den ukrainske hovedstad Kyiv og ikke længere Kijev (nogle medier har brugt den engelske omskrivning Kiev). Dermed følger vi en særlig anbefaling fra Dansk Sprognævn, idet de helt stringente regler faktisk ville tilsige at skrive ’Kyjiv’. Men da ’Kyiv’ allerede er ved at slå igennem også på dansk, er det et eksempel på, at sædvane trumfer de stringente regler. Så altså: Kyiv.
Er der andre undtagelser?
Ja ... indimellem er navne så etablerede, at det ville forvirre at insistere på at følge de stringente regler. Det russiske Gazprom burde egentlig skrives Gasprom på dansk. Men da navnet optræder med z alle mulige steder, vil det forvirre.
Blandt andre russiske og ukrainske idrætsudøvere har ofte en engelsk udgave af deres navn på tøjet, og det vil vi også bruge for ikke at forvirre. Formidling er et hensyn.
Det lyder indviklet?
Det er indviklet. Men sproget er som sagt en foranderlig størrelse, så det er ikke nyt, at ord og stavemåder forandrer sig over tid. Men jo ... vi kommer til at begå fejl, fordi vi henter information fra mange forskellige kilder, der bruger forskellige udgaver. Sådan er det allerede i dag, og sådan vil det fortsat være. Men rettesnoren er, at vi anvender de ukrainske regler.
Hvad er det så med Belarus?
Det er en anden sag, for i Belarus (hidtil: Hviderusland) er både belarusisk og russisk officielle sprog. Men nu tager vi det med i moderniseringen af vores sprog. Så hvor vi tidligere skrev ’Hviderusland’, ændrer vi nu til ’Belarus’. Det er det navn, som også Udenrigsministeriet anvender, og som slår mere og mere igennem i det danske sprog. Og det er i øvrigt også det navn, mange belarusere foretrækker for at signalere, at landet er noget andet end blot en art filial af Rusland.
Hov ... du skrev belarusere med et ’s’?
Præcis: De er nemlig ikke russere, men rusere. Så det hedder ’belarusere’ og ’belarusisk’.
Læsernes Redaktør får travlt?
Ja ...
fortsæt med at læse
