Fulgte man tirsdagens gyservalg på DR 1, var det næsten, som om de ikke måtte tale om det, der foregik ovre hos konkurrenten.
For mens TV 2 gennem længere tid gav 87 mandater og dermed flertal til rød blok, lå tallet hele aftenen lavere i DR’s prognose. Lige indtil alle stemmer var talt op, og det viste sig, at TV 2’s prognose holdt stik, mens DR’s havde ramt ved siden af.