Den nyudnævnte formand for JP/Politikens Hus, Lars Munch, har valgt at trække sig fra posten igen. Det sker efter tre ugers massiv kritik af forholdene i koncernen og i de to ejerfonde Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond.
Han fratræder 10.juni og når dermed kun at sidde på posten i lidt over en måned.
»På baggrund af den seneste tids kritiske omtale kan jeg se, at jeg ikke har den nødvendige opbakning, der skal til for at bringe Huset igennem de forandringer, jeg mener er afgørende de kommende år. Derfor meddelte jeg 5. maj de to ejerfonde, at jeg ville stoppe. Det glæder mig på virksomhedens vegne, at Raoul indtræder som formand. Jeg anser ham for at være en af Nordens mest vidende og visionære medieledere«, udtaler Lars Munch i en pressemeddelelse.
De to ejerfonde har udnævnt Raoul Grünthal som ny bestyrelsesformand for koncernbestyrelsen i JP/Politikens Hus og Jeanette Fangel Løgstrup som ny næstformand.
Lars Munch genindtræder i stedet som formand for Politiken-Fonden, hvor han overtager posten fra Finn Junge-Jensen.
Milliongave udløste pres
Det massive pres på topledelsen begyndte for alvor, efter at det i Politiken kom frem, at Jyllands-Postens formand Jørgen Ejbøl havde fået udbetalt en bonus på 2,1 millioner kroner.
Kort efter gik Erhvervsstyrelsen ind i sagen og bad Jyllands-Postens Fonds bestyrelse om en redegørelse for Ejbøls betaling og fyringer af to bestyrelsesmedlemmer.
Siden har Jørgen Ejbøl betalt pengene tilbage, og i denne uge trak han sig som formand og medlem af Jyllands-Postens bestyrelse.
Men Erhvervsstyrelsen har også Lars Munch i søgelyset. Og det honorar på 2,5 millioner kroner, Munch skulle have, da han for nylig vendte tilbage til rollen som formand for koncernen JP/Politikens Hus. Den tidligere formand Peter Bartram, der blev fyret af Jørgen Ejbøl, fik 950.000 kroner om året for samme rolle.
Efter at Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen, valgte Lars Munch med øjeblikkelig virkning at gå ned i løn til et niveau, der matchede det, som hans forgænger modtog.
»Det sidste, jeg ønsker, er at skade husets omdømme på grund af mit honorar«, lød begrundelsen fra Lars Munch.
Honorar omgærdet af forvirring
Baggrunden for, hvorfor Lars Munch skulle have 2,5 millioner kroner om året som koncernformand, har været omgærdet af forvirring. Og honorarets størrelse er blevet mødt af massiv kritik fra eksperter og ansatte i JP/Politikens Hus.
Ifølge Politiken-Fondens formand, Finn Junge-Jensen, havde det hele tiden været meningen, at Lars Munch kun skulle have det høje honorar i en kortere periode, hvor han påtog »sig en helt ekstraordinær opgave«.
Men det viste sig, at Politiken-Fondens bestyrelse aldrig havde drøftet planen om, at Lars Munchs honorar efter en periode skulle sættes ned.
Lars Munch blev 1. maj sat ind som formand for JP/Politikens Hus, fordi de to ejerfonde ifølge Munch og Ejbøl var uenige i den strategi, den daværende bestyrelsesformand Peter Bartram, resten af bestyrelsen og direktionen havde lagt for koncernen. Den gik blandt andet ud på at centralisere mere, så de enkelte medier i koncernen mistede selvstændighed på det kommercielle område.
fortsæt med at læse
