Op gennem 00’erne kunne man jævnligt høre folk fra den ekspanderende danske modebranche tale seriøst om, at København havde muligheden for at blive ’den femte modeby’.
LÆS OGSÅ Danmark kan blive modemekka
Visionen blev behandlet i ministerielle udvalg. Diskuteret af turistorganisationer. Og da daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) i 2008 lancerede Modezonen, der skal styrke samarbejdet i modebranchen, blev det igen nævnt, at projektet også skal markedsføre Danmark som et globalt modecentrum – i fodsporene på hovedbyerne New York, London, Paris og Milano.
Sådan er det ikke gået. Selv om dansk mode er en eksportvare i 30 milliarder-klassen, rangerer København et pænt stykke fra den internationale top, når det handler om modeuger.
Utilsigtet hyldest til nederlaget New York Times satte kniven lige i såret, da en af avisens modeskribenter i februar trykte denne skuffede rapport fra Copenhagen Fashion Week: »På et tidspunkt så det ud, som om den københavnske modescene havde overbevist sig selv (og forsøgt at overbevise andre) om, at byen kunne blive den femte modeby. Denne sæson var dog så tæt på en fuldkommen indrømmelse af, at det ikke vil ske. Modeugen føltes som en utilsigtet hyldest til nederlaget«. Den kritiske amerikaner så med få undtagelser »lunkne shows« og »et hav af kommercielle opvisninger, hvor nylon-polyester-blandingerne nærmest skreg »kom ikke nær åben ild««. Med Stockholm i hælene Københavns modeuge har ellers siden 1960’erne været en selvsikker nummer et i Nordeuropa og fungeret som den nordiske tøjbranches vigtigste handelscenter.
