Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR-foto
Foto: PR-foto

Heksehyl. Skolepiger i sorte frakker og blondekjoler prægede det anderledes show fra duoen Meadham Kirchhoff ved modeugen i London.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Heksepiger gav fingeren til systemet ved Londons modeuge

Modeugen i London svømmede over af talentfulde og provokerende designere.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

London er epicenteret for nye modetalenter. Byen huser en af verdens mest respekterede designskoler, Central Saint Martins, som har uddannet kendte designere som Alexander McQueen, Giles Deacon (chefdesigner for Ungaro), Phoebe Philo (chefdesigner for Céline) og ja ... den skandaleombruste John Galliano.

LÆS ARTIKEL: Sidstnævnte blev tidligere på ugen fyret som chefdesigner hos det store franske modehus Dior på grund af sine antisemitiske bemærkninger, hvilket blot gjorde den netop overståede modeuge i London endnu mere relevant. For med niveauet i talentpuljen i London netop nu er det slet ikke urealistisk at forestille sig, at Dior måske igen finder deres kreative direktør blandt en af byens designere. Tre talenter Under modeugen i den britiske hovedstad var det især tre designtalenter, der gav moden et skub fremad: Mary Katrantzou, duoen Meadham Kirchhoff og Christopher Kane. Sidstnævnte er en 28-årig skotte, der er uddannet fra Central Saint Martins i 2005. Her vakte hans bevidst smagløse neonfarvede bondagekjoler stor jubel. Lige efter etablerede Christopher Kane sit eget mærke og blev også konsulent og designer hos Versace, som han har arbejdet for lige siden. LÆS OGSÅKanes eget mærke er bygget op omkring ideen om at gøre det kiksede cool. Denne sæson kom det til udtryk i hæklede kashmirkjoler i enkle lillepigesnit med stropper og lommer i farvet gelefyldt plastik af den slags, man havde penalhuse og badekugler i som børn.

Fusionen af gammeldags håndarbejde og det artificielle gav et knivskarpt og moderne resultat.

Farbergé-æg på kjolen
På catwalken hos den 28-årige Mary Katrantzou – oprindelig fra Athen, men også uddannet fra Central Saint Martins – var hovedtemaet også modernitet og fortid i form af digitalprint i historiske mønstre.

Det er kun to år siden, at Mary Katrantzou viste sin debutkollektion, men hun høster allerede anmelderroser, ligesom hendes kollektioner sælger godt.

LÆS OGSÅ

Hendes silhuetter er slanke og minimalistiske, og de fungerer som et rent kanvas for de stærke print, hun arbejder i. Denne sæson tog hun udgangspunkt i hyperdetaljerede print hentet fra Fabergé-æg og kinesiske vaser, som blev påført skulpturelle kjoler.

Præcis som et maleri indbød hvert stykke tøj til grundig fordybelse i de smukke, snørklede krummelurer.

Hekselignende skolepiger
Detaljerigdom er også kendetegnende for duoen Meadham Kirchhoff, der leverede den tredje af ugens særligt interessante kollektioner. Engelske Edward Meadham, 31 år, og franske Benjamin Kirchhoff, 32 år, mødtes, mens de studerede på Central Saint Martins.

Duoen lancerede sit mærke i 2006, men brød for alvor igennem sidste sæson med en kollektion, der er blevet beskrevet som grungedronningen Courtney Love på et syretrip i ’Alice i Eventyrland’. Farvestrålende prinsessekjoler, håndlavede blonder og japansk lolita-kultur mødtes i kontrolleret forvirring, og anmelderne kunne ikke få hænderne ned.

LÆS OGSÅ

I år chokerede de yderligere ved at bøje modeshowets typiske format, der normalt består i at sende modellerne ud enkeltvis. Showet åbnede til tonerne af skrigende violiner fra Hitchcocks ’Psycho’, og en procession af hekselignende skolepiger og drenge kom trampende ud i håndbroderede mamelukker og lag på lag-kabelstrik.

Det hele tog tre minutter, og gæsterne sad tilbage med en følelse af, at designerne lige havde givet fingeren til hele modesystemet. Bagefter måtte man ty til billeder for at se, hvad det egentlig var, de små folkedragter bestod af.

Globale Burberry, eksklusive Ford
Men Londons modeuge er ikke kun avantgardetalenter og små underdrejede catwalk-happenings.

Det britiske gigantikon Burberry afholdt ugens største show: Mere end tusinde gæster blev samlet i et kæmpe telt i Kensington Gardens – og showet blev streamet fra storskærme på Piccadilly Circus og live på nettet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Mærkets chefdesigner, britiske Christopher Bailey, viste trenchcoats i alle afskygninger, i mink, ræv og tweed. Flere anmeldere mente dog, at kollektionen bar en smule præg af, at tøjet skulle sælge bredt og med det samme.

Ingen billeder
Mens Burberry tænker global eksponering og massesalg, er der andre, der går i en helt modsat retning. I herreekviperingsspecialisten Alfred Dunhills elegante hjem i Mayfair var det således forbudt at fotografere de skræddersyede jakkesæt og luksuriøse sweatre, som et tableau af statuelignende modeldrenge viste frem.

Og den amerikanske designer (og filminstruktør) Tom Ford, tidligere chefdesigner hos Gucci, som sidste sæson debuterede med sin egen dametøjslinje, inviterede en lille skare til en hemmelig præsentation.

Gæsterne blev bedt om ikke at tage billeder, anmelde eller sågar beskrive tøjet, inden Tom Ford selv frigiver billeder til maj.

Giles Deacons henrettelser

Et sted mellem den radikale ungdom, det store britiske brand og det dybt personlige og luksuriøse står Giles Deacon. Hos ham finder man både salonelegance og dinosaurus-dametasker, progressiv skrædderkunst og neonstrik med PacMan-motiver.

Sidste sæson blev Deacon hentet ind til topposten hos Emanuel Ungaro i Paris, men han designer stadig i eget navn i London. LÆS OGSÅ En regnvåd aften viste han en af modeugens mest fuldendte kollektioner i The Royal Courts of Justice. I den gotiske hal sendte han en mørk, victorianskinspireret vision ud, der næsten grænsede til haute couture.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fjerbesatte læderkjoler, høje hvide kraver og en kjole med digitalprint af Paul Delaroches henrettelsesmaleri af Lady Jane Grey fra 1833 fyldte det stemningsfulde rum.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden