Modeugen er ikke den rette anledning til at tale om de ofte kritiserede produktionsforhold i modeindustrien.
Det siger modebranchens største organisation Dansk Mode og Textil, der omfatter 350 mode- og tekstilvirksomheder.
»Det er ikke sådan, at ulykken i Bangladesh er glemt, og så kører vi lykkeligt videre«, siger organisationens direktør, Thomas Klausen, med henvisning til ulykken på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh i april, hvor over 1.100 tekstilarbejdere mistede livet, da bygningen, som de arbejdede i, styrtede sammen.
LÆS OGSÅ:
Udmeldingen fra brancheforeningen kommer efter generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, i et debatindlæg i dagens udgave af Politiken efterlyser, at modebranchen bruger den igangværende Copenhagen Fashion Week til diskussion og erfaringsudveksling om bl.a. bekæmpelse af børnearbejde hos deres leverandører.
»Hvorfor ikke sætte os sammen, når nu alle modehusene alligevel er samlet, så erfaringerne og aftalerne, der blev indgået efter ulykken i april, ikke går i glemmebogen?«, spørger Mimi Jakobsen blandt andet.
Handler om handel - ikke børnevilkår
53 procent af den danske import af beklædningstekstiler i 2012 kom fra Kina, Bangladesh, Vietnam, Pakistan og Indien, og mange steder lever tøjvirksomhederne ikke op til reglerne om arbejdernes sikkerhed, pointerer Mimi Jakobsen i indlægget.
I maj besøgte Politiken blandt andet tøjfabrikken Oeko-Tex i Bangladesh, hvor den danske tøjkoncern Bestseller får produceret nogle af sine varer af tekstilarbejdere, der får ned til 2 kroner i timen.
Men ifølge Dansk Mode og Tekstil har modeugen et andet mål end at sætte fokus på tekstilarbejdernes vilkår i Bangladesh: At få solgt nogle varer, så tekstilfarbejderne i blandt andet Bangladesh får en løn, og så Danmark kan opretholde sin store modeeksport.
Men kan du ikke se at det er oplagt, at branchen i anledningen kunne samles til en rundbordssnak?
»Nej, faktisk ikke. For det første er det ikke nødvendigvis de samme mennesker, der er til modeuge, som dem, der skal tale om det her. Det er typisk indkøberne fra virksomhederne, som tager til fabrikkerne, og det er ikke dem, der er til modeugen. Det er sælgerne«, siger Thomas Klausen.
LÆS OGSÅ
»For det andet bruger de danske modevirksomheder lige nu enorme ressourcer på at lave kollektioner, shows, købe stande, invitere indkøbere og journalister og sælge varer. De har ikke tid til en rundbordsdiskussion«.
Er det ikke netop problemet? At tempoet er så højt, at ingen tager sig tid til at stoppe op en gang for alle?
»Vi arbejder på højtryk og tager det meget alvorligt. Men dem, der arbejder med CSR, er nogle andre end dem, der tager til modeuge. Vi har skrevet under på flere aftaler og er igang med at lave flere, men det er altså et arbejde, der tager mere end to måneder at gøre færdigt«, siger Thomas Klausen.
»Vi har en regering, der hele tiden efterspørger vækst og øget eksport, og det vil vi rigtig gerne være med til. Men med den anden hånd skal vi sikre, at der, hvor varerne kommer fra, bliver produceret ansvarligt, og det er en udfordring at kombinere«, siger han.
fortsæt med at læse
