Der bliver uddelt lussinger til verdens modemagasiner af britisk Vogues moderedaktør gennem 25 år, Lucinda Chambers, der blev fyret fra Vogue tidligere i år.
Det sker i et interview til nichemagasinet Vestoj, hvor hun – usædvanligt åbenhjertigt – fortæller om at arbejde i en branche med psykiske spil bag catwalken, umenneskeligt arbejdspres og designere på randen af nervøst sammenbrud.


























