Det kan være tid til at revidere opfattelsen af, hvordan en typisk amerikaner er klædt. Påklædningen i denim-nationen er i forandring, og nye tal viser, at der nu importeres flere par yogabukser og leggings til USA, end der importeres jeans.
Overhalingen skete i 2017 efter flere års fald i efterspørgslen på cowboybukser. Samtidig er importen af elastiske benklæder til sport og fritid steget med 25 procent årligt de seneste sæsoner. Det skriver økonomimediet Quartz på baggrund af tal fra US Census Bureau.




























