Store mænd har længe været den mest oversete målgruppe, når det handler om tøj. Det er, som om store mænd er usynlige for modebranchen, og man ser aldrig en mand med mave, ekstra høje herrer eller runde maskuline silhuetter i reklamer eller på catwalken, når modemærker fisker efter kunder.
Kvinder med kurver og kropsmål uden for ’normalstørrelse’ er lykkeligvis blevet opdaget og har været i fokus de seneste år, men fyre med former må finde sig i at leve en paralleltilværelse, hvor det kræver en ekstra indsats at finde tøj, som er større end extra large.




























