Det italienske modehus Prada anklages for at have brugt racistiske figurer i et juleudstillingsvindue.
Arkivfoto: Kin Cheung/AP

Det italienske modehus Prada anklages for at have brugt racistiske figurer i et juleudstillingsvindue.

Mode

»Historien kan ikke blive ved med at gentage sig selv«: Prada må trække sorte figurer tilbage efter beskyldninger om racisme og blackfacing

Små figurer i et udstillingsvindue hos Prada er nu omdrejningspunktet i en ophedet debat om blackfacing. Modehuset undskylder og trækker kollektionen tilbage.

Mode

Med et dovent blik rettet mod Pradas koboltblå butiksfacade i det feststemte SoHo-kvarter i New York skulle man som forbipasserende umiddelbart ikke tro, at der var noget galt.

Men hvis man stopper op og nærstuderer det lille udstillingsvindue, møder man et par sortmalede figurer med store røde læber. Og dem får det italienske modehus Prada hug for.

De anklages nemlig for racistisk fremstilling af sorte og for blackfacing, skriver netmediet Hyperallergic, hvilket har fået Prada til at trække figurerne tilbage.

Det sker, efter at den amerikanske advokat Chinyere Ezie besøgte New York, hvor hun faldt over modehusets vinduesudstilling. Kort tid efter lagde hun flere billeder på Facebook af forskellige ting fra Prada-butikken, som hun fandt diskriminerende.

I opslaget, der er blevet delt mere end 11.000 gange i de sidste 24 timer, slutter Ezie med at skrive:

»Historien kan ikke blive ved med at gentage sig selv. Det sorte USA fortjener bedre. Og vi forlanger bedre«.

Det fik Prada til på Twitter at indrømme, at deres juleudstilling måske var kørt af sporet:

»Det har aldrig været vores intention at krænke nogen. Og vi afskyr alle former for racisme og racistisk billedsprog. Derfor trækker vi nu figurerne tilbage fra udstillingerne og ligeledes ud af produktion«.

De omtalte sortmalede figurer tilhører modehusets Pradamalia-kollektion, og de sælges for mellem 1.800 til 5.000 danske kroner stykket. I salgsmaterialet bliver figurerne beskrevet som Pradas »nye familie af mystiske væsener«.

Diskrimination med lange aner

Blackfacing var fra 1800-tallet og op til 1960’erne en udbredt underholdningsform i især USA, men også i Europa.

Fænomenet var karakteriseret ved, at hvide mennesker malede sig sorte i ansigterne og optrådte som stereotype fremstillinger af sorte mennesker. Stereotypen gik på, at de sorte var uintelligente, gode til at danse og til at slå på tromme.

De blev ligeledes fremstillet som værende fint tilfredse med livet som slavegjorte på plantagerne. Blackfacing blev især brugt til at retfærdiggøre kolonialiseringen og til undertrykkelsen af sorte.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce