Mode

Modemands remix af grønlandsk kulturarv giver sjælden mulighed for at komme tæt på håndværk af allerhøjeste kvalitet

Modedesigneren Jørgen Simonsen skubber sammen med lokale håndværkere til grønlandske traditioner. Resultatet kan ses på en vandreudstilling, der også fungerer som oplæg til diskussioner om rettigheder og pels.

Mode

Jørgen Simonsen havde aldrig været i Grønland, da han i 1998 skabte kollektionen ’Iskrystalprinsessen’ til modehuset Versace. Den dengang 25-årige danske designer skulle føre modehusets haute couture-linje videre efter Gianni Versaces død, og han så mod nord for at finde inspiration.

Kjolerne blev vist på Hotel Ritz under modeugen i Paris i juli 1998 og lignede mest af alt fransk skrædderi, men påvirkningen fra Grønland skinnede igennem med isinspiration, særlige broderede kraver og halsudskæringer så brede som konebåde. Plus en del skind og pels. Jørgen Simonsen talte dengang om, at hans ’Iskrystalprinsesse’ trak på såvel den traditionelle grønlandske klædedragt som på bikerkulturens læder.

To indslag fra kollektionen findes i dag i den permanente samling på Metropolitan Museum of Art i New York.

I 2016 kom Jørgen Simonsen endelig til Grønland. Det var Napa – Nordens Institut i Grønland – der inviterede ham. Her ville man gerne i dialog med designeren og prøve at forstå, hvad der sker, når man henter inspiration hos en oprindelig kultur på en værdig måde.

Der har de senere år været en voksende debat om oprindelige folks rettigheder og en lang række eksempler på, at modefirmaer m.fl. har stjålet og udnyttet tegn eller symboler, der har dybe traditioner i disse kulturer. Det er et varmt emne mange steder i verden, hvor man diskuterer kulturel appropriation.

Napa satte Jørgen Simonsen på en opgave: Hvordan kan man som outsider skabe noget nyt, som samtidig er tydeligt grønlandsk og rodfæstet? Og gøre det uden at krænke den lokale arv.

Han svarede med 12 kreationer, der er samlet på udstillingen ’Iskrystalprinsessen vol. II – Bæredygtig kulturarv’.

»Kulturen i ethvert samfund har altid været og er til stadighed under udvikling. I et lille samfund som det grønlandske er det særlig vigtigt, at denne udvikling finder rum i nye udtryk, der også når uden for landets grænser og indbyder omverdenen til dialog«, skriver Katja Vahl, projektleder for Napa, i vandreudstillingens katalog.

’Iskrystalprinsessen vol. II’ debuterede på Nationalmuseet Nuuk i 2017, blev sidste år vist på Gimsinghoved i Jørgen Simonsens fødeby, Struer, og er nu landet i København på Nordatlantens Brygge.

Vigtigt samarbejde

Det er et usædvanligt diskussionsoplæg, man kan se i kulturcentret på Christianshavn og en sjælden mulighed for at komme helt tæt på modehåndværk af højeste kvalitet. Designeren har valgt en skabelsesproces, hvor Paris møder Nuuk – med lidt hjælp fra specialister i Istanbul.

Noget af det første, man præsenteres for, er en rank gallakjole, der ganske enkelt bærer navnet ’Kalaallit Nunaat’ (Grønland) og er skabt af skindet fra grønlandssæl og har et gulvlangt slag. Man ser en cocktailkjole inspireret af Christians Diors ’New Look’ og fortolket i buksesæl, mens den traditionelle anorak er afsæt for en stribe overdele i sæl, f.eks. med tuxedo-striber i neopren.

Der er forholdsvis traditionelle gulvlange kåber (operafrakker), men også tætsiddende bukser i et miks af materialer og nogle store skrud pyntet med et isbjerg af fjer.

Jørgen Simonsen forklarer i kataloget, at hans vigtigste inspirationsmaterialer har været anorakker, sælskindsbukser, konebåden, den traditionelle kniv, kaldet ulu, og ikke mindst perlekraverne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kollektionen rummer en lang række perlekraver, der er syet sammen på grønlandsk manér, men alligevel får et nyt udtryk, fordi han har erstattet de normale farvestrålende perler med japanske mikroperler i sort, skifer og grå nuancer.

»Det giver den helt rigtige couture-vinkel på dette smukke håndarbejde«, forklarer Jørgen Simonsen i kataloget.

Den praktiske del af arbejdet med perlekraverne er udført på systuen Kittat i Nuuk, og designeren har desuden arbejdet tæt sammen med Nationaldragtskolen i Sisimiut. Det er vigtigt i denne sammenhæng. Ideerne kommer udefra, men forarbejdningen er rodfæstet lokalt.

Perlekraverne er et område omgivet af stærke dogmer i Grønland. Må de kun bruges af indfødte? Kan man tillade sig at anvende dem sammen med andet end nationaldragten? Og hvad sker der, når et undertøjsfirma som Victoria’s Secret bruger en kulørt perlekrave som pynt på en ellers sparsomt klædt model, som det skete i 2016?

Jørgen Simonsen har valgt kompromisets vej og holder både kontakten til historien og tager looket et nyt sted hen.

Pels eller ej

Der er endnu et element i udstillingen, som spiller ind i en af tidens store debatter. Siden arbejdet med ’Iskrystalprinsessen vol. II’ begyndte for to et halvt år siden, har pels hastigt bevæget sig mod en ny status i modebranchen.

Stadig flere store mærker dropper materialet, senest Chanel, Diane von Furstenberg, Versace og Donna Karan, og så står man der midt i en udstilling bygget – i store træk – af sælskind. Grønlændernes forhold til sælskind er forankret i en ældgammel fangerkultur, hvor sælerne har leveret både mad og beklædning, og ifølge WWF er grønlandssælen ikke truet, og jagten på den betegnes som bæredygtig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel er den grønlandske pelsproduktion i krise, fordi eksporten svigter. Tidens trend er imod pels.

Set i det lys bliver ’Iskrystalprinsessen vol. II’ til meget mere end en udstilling med noget smukt tøj.

niels.pedersen@pol.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce