Gæster på Tate Modern i London har frit udsyn til velhavende briters dagligstuer i pompøst glasbyggeri ved siden af museet. Det har fået de begloede naboer til at gå rettens vej, men nu har en dommer afvist deres appel.​​​​

Dommer til sure rige briter: Du skal ikke kaste med sten, når du selv bor i et milliondyrt glashus

Omtrent 500.000 mennesker besøger hvert år en terrasse på Tate Modern-museet i London, hvorfra man kan kigge ind til naboerne i glasbygningen Neo Bankside. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix
Omtrent 500.000 mennesker besøger hvert år en terrasse på Tate Modern-museet i London, hvorfra man kan kigge ind til naboerne i glasbygningen Neo Bankside. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Forestil dig, at du sidder i din luksuslejlighed i London. Den har kostet flere hundred millioner kroner, til gengæld er den så også tegnet af den berømte arkitekt Richard Rogers og ligger lige ved floden Themsen. Fra lejlighedens kæmpe vinduespartier, der går fra gulv til loft, har du udsigt til kunstmuseet Tate Modern.

Der er bare ét problem. Når du kan se museet, kan gæsterne på museet også se dig. Det gælder særligt fra en terrasse på Tate Modern, hvorfra 500.000 årlige besøgende nyder panoramaudsigten over London inklusive frit udsyn til din dagligstue. Når de opdager dig, stirrer, vinker eller laver de måske endda en lille optræden.

Overstående scenario er ikke forestilling, men derimod virkelighed for en gruppe rige briter, der bor i lejlighedskomplekset Neo Bankside i London. Det skriver Artnet News.

For naboerne til Tate Modern er museumsgæsterne så generende, at de hævder, at deres privatliv er krænket i henhold til menneskerettighedskonventionerne. Det har fået museet til at bede gæsterne om at respektere naboernes privatliv, og sikkerhedsvagter på etagen er instrueret i at opfordre folk til ikke at tage billeder af lejlighederne.

Dog har kunstneren Max Siedentopf samtidig installeret kikkerter, så de besøgende på terrassen endnu bedre kan se, hvad der sker i lejlighederne på den anden side af gaden. Det gjorde han efter sigende for at udstille absurditeten i situationen.

Rettens vej

Tiltagene fra museet har ikke hjulpet beboerne i Neo Bankside, siger de. Derfor er de gået rettens vej. Det gjorde de første gang i 2017. Efter flere års juridisk tovtrækkeri afviste landsretten dog beboernes sagsanlæg i februar sidste år.

»Disse ejendomme er imponerende, og der er ingen tvivl om, at der er store fordele i udsigten fra så omfattende vinduespartier, men de har en pris i forhold til privatlivet«, skrev en dommer dengang ifølge avisen The Guardian.

Dommeren foreslog i stedet beboerne at sænke deres solgardiner, sætte matteret film på vinduerne eller montere netgardiner. Det forslag blev ikke godt modtaget i Neo Bankside, hvis beboere tog sagen i appelretten for at få sagen for den britiske højesteret. Men ansøgningen om lov til at appellere afgørelsen er nu blevet afvist.

En talsperson fra Tate Modern har udtalt, at museet er taknemmeligt for rettens »nøje overvejelse af denne sag«. Museet vil fortsætte med at tage hensyn til dets naboer og samtidig overveje museets rolle i lokalsamfundet, oplyser talspersonen.

Ikke overraskende er museets naboer ikke lige så taknemmelige for rettens beslutning. Til The Guardian fortæller deres advokat, at beboerne i Neo Bankside er meget skuffede over resultatet.

Det er stadig ikke besluttet, om de vrede beboere i Neo Bankside skal betale for Tate Moderns retsomkostninger. Omkostningerne for museet er estimeret til at være omkring 1 million pund, hvilket svarer til næsten 9 millioner kroner.

Marie Nørgaard Skadhauge

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her