Bill Callahan har ikke verdens største stemme, men alligevel er den en af den slags, man aldrig bliver træt af.

Kim Skotte: Jeg er normalt ikke vild med liveplader, men den her tog fusen på mig

Af de 12 sange genoplivet på Bill Callahans live-album 'Resusciate' er de 7 fra pladen 'Ytilaer'.  Foto: Hanly Banks Callahan
Af de 12 sange genoplivet på Bill Callahans live-album 'Resusciate' er de 7 fra pladen 'Ytilaer'. Foto: Hanly Banks Callahan
Lyt til artiklen

Kunstnerisk skulle det i længden vise sig ikke helt at holde vand, da en ung og kry Lou Reed på ’The Gift’ sang »like a good wine I’m better as I get older«. Det er de færreste rockstjerner, der kun bliver bedre, efterhånden som de bliver ældre. De fleste mister noget af gnisten og pusten. Men der er heldigvis undtagelser. En af dem hedder Bill Callahan.

Fra en start som demonstrativt klumpedumpet musiker slog Bill Callahan langsomt igennem som Smog, der 1990-2005 var en særlig størrelse i grænselandet mellem lo-fi, poesi og post-rock. En gang imellem ebber en af rockens bølger ud, men efterlader en særlig skikkelse til at rage ensom op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her