Synet af den amerikanske countrysanger Maren Morris, der stod med et langstilket glas hvidvin i hånden og vind i håret, fik nemt én til at glemme, at man befandt sig i Amager Bio.
Det samme gjorde de af hendes sange, der vel bedst kan beskrives som arenapop, som ufortrødent blev spillet, som om det var foran 50.000 mennesker og ikke 500 i et ikke udsolgt lille venue i København.




























