Det blev ikke bare solen, der steg op, men også jeg, der steg fra en klasse til en anden, skriver Henrik Palle om det værk, der for altid ændrede hans liv.
Dan Turèll fortæller i en af sine erindringshistorier om, hvordan han besvimede, da han første gang hørte B.S. Ingemann og C.E.F. Weyses ’Lysets engel går med glans’.
Han dånede, dejsede om på gulvet i aulaen på Bakkegårdsskolen under morgensangen og måtte bæres ud i skolegården, hvor den friske luft bragte ham tilbage til bevidstheden.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
