Den gule taxa glider ned ad Brooklyns vintermørke gader. På passagersædet sidder en ung, lyshåret fyr og stirrer ud ad ruden, hvor billygter og dunkle facader flakker forbi. Taxaen stopper ud for en mørk facade, og den unge fyr snupper sin skuldertaske og stiger ud. Hans kuffert blev væk i lufthavnen, så den eneste bagage er skuldertasken, der indeholder nogle cd’er med hans egne rapnumre, en notesbog med raptekster og en tandbørste.
Han har stort set ingen penge – kun 100 dollar – ingen planer om, hvad der skal ske, og ingen kontakter i byen. Gaden er øde, og han mærker ensomheden omringe sig. »Hvad har jeg gang i?«, tænker han. Men den danske rapper Gísli Gíslason er drevet af en drøm. En drøm om at blive rapper. En drøm, som i 2002 får ham til at droppe sit studium på litteraturvidenskab, sige sin lejlighed i Århus op og flytte til New York. Da han står på den mørke gade i Brooklyn, føles drømmen om at spise cocktailbær og dele håndvåben med de store drenge, om at skrive svedige tekster til mikrofonen og om svimlende kontrakter mere som et iskoldt ekko i millionbyen. Reservat på børneværelset Gísli Gíslason vokser op i Stensballe lidt uden for Horsens, hvor han bor med sin islandske far, danske mor og to brødre. Forbillederne var rapperne i New York, de store drenge i Horsens – de hørte nemlig hiphop – og den første forførende forsmag på USA er et kassettebånd med Run DMC’s ’Tougher Than Leather’, som han køber gennem kuponkataloget.
