Foto: WILMANN THOMAS
Musik

Sangene kan de i hvert fald ikke slå ihjel

Staden har altid været en slagsang værd. Et vue over Christianiasange fra 1970’erne til nu afspejler en udvikling, hvor utopierne godt nok kom ned på jorden. Men Christiania har stadig så højt til loftet, at nye støttesange dukker op.

Musik

Det var ikke bare en god melodi, det var en mindre filosofisk genialitet, lederen af rockgruppen Bifrost, Tom Lunden, kom på dengang i 1976, da han skrev omkvædet: »I kan ikke slå os ihjel/ Vi er en del af jer selv«. Der er bestemt tale om noget af en vidtløftig udødelighedserklæring.

Men i sangen, hvor det, der ikke kan dø, naturligvis er ideen om Christiania, tilstanden Christiania, gemmer det virkelig poetiske frontalangreb sig i den sidste linje. Christiania er godt nok arnestedet for noget ganske særligt: et særligt fællesskab, et særligt demokrati og en ganske særlig frihed, som resten af landet ikke besidder.

Vi er en del af jer selv Men så langt fra Normaldanmark er det nu heller ikke. Så husk lige det: »Vi er en del af jer selv«. We’re in this together. Sangen, der oprindelig blev indspillet af Bifrost, Povl Dissing, Anissette og Sebastian med et broget kor kaldet Det Internationale Sigøjnerkompagni, er ikke mindst af denne grund blevet en klassiker. Den dag i dag synges sangen ved demonstrationer, og hvor godtfolk i det hele taget samles. ’I kan ikke slå os ihjel’ er endda for længst optaget i noget så normaldansk som Højskolesangbogen. Asociale bavianers organerDen første Christianiaplade fra 1976 rummede bidrag fra en masse af tidens største rockkunstnere og blev faktisk et regulært kommercielt hit, der indbragte ikke så få midler til fonden bag pladeprojektet, der helt i tråd med ’I kan ikke slå os ihjel-ånden’ blev kaldt Støt Danmark Fonden – og den findes såmænd den dag i dag Gnags, Kim Larsen, C.V. Jørgensen, Røde Mor og andre af tidens helt store rocknavne bidrog også til pladen, hvor alle sangene var skrevet specielt til den sammenhæng. På de fleste af de andre sange var der nu langt til den rummelighed, som ’hovedsangen’ besad. Men man glemmer nu sent et omkvæd som Røde Mors satiriske: »Christiania – er fuld af narkomaner, ja/ Asociale bavianer, ja/ De sku’ ha’ skåret deres organer af«. Støttepladen blev lavet på et tidspunkt, hvor hele Christianiaprojektet var i yderste fare. Konflikten blev dog løst sådan nogenlunde og foreløbig med den første samarbejdsaftale med den daværende socialdemokratiske regering eller rettere sagt Forsvarsministeriet.

Sange mod stoffer
Nogle år efter var den igen gal på Christiania, denne gang var det næsten mere alvorligt. For konflikterne var interne, og stedet var ved at forsumpe med narkomaner og forbløde under rockerbandernes regime.

Også her stillede musikerne op, og christianitternes interne oprydning under junkblokaden fik økonomisk støtte af albummet ’Fix og færdig – Rock mod junk’, der udkom i 1980. Her var det igen navne som Sebastian, Hyldemor, Bifrosts Tom Lunden og Ida Klemann, der bidrog med sange, der agerede soundtrack til at smide de hårde stoffer ud af staden.

Der skulle gå lang tid, før der igen blev lavet deciderede Christianiasange. Men fristaden dukkede nu alligevel op indimellem:

Hos Gasolin’ i ’Onkel how do you do’ (»Nu bor han ude på Christiania/ Bondefanger, pusher og bananer/ Han har det meget bedre end du aner«), hos C.V. Jørgensen i ’Christiania black star’ (»Du bare pakkede din kuffert, sagde ikke engang farvel/ Og bor nu ude på Christiania som enhver anden hippie/ med kun respekt for sig selv, well, well, well«).

Rap og grovfil
Vi skal nogle år længere frem, før Christiania igen dukker op i populærmusikken; til den gryende rapscene. Førstegenerationshiphopperne var såmænd også velkomne på Christiania, og i punkernes gamle spillested, Rockmaskinen, så man foretagender som MC Einar, Rip, Rap & Rock og Rockers By Choice træde frem i det matte scenelys. Rapperne var ikke deciderede Christianiabaserede. Men de unge rødder nød utilsløret fristadens friheder:

»Og så ku’ jeg måske/ lige se hvad der vill’ ske/ hvis jeg tog over på Staden for at ryge et G/ jeg købte fed og sat’ mig ned uden for Nemoland/ hold da kæft, hvor blev jeg knokl’«, rablede MC Einar i grønlænderrapnummeret ’28 grader i skyggen’ fra 1989.

Skal vi tage grovfilen frem, og det skal man vel i sådan en slags overblik over mere end 30 års musikhistorie, så kan man bruge den til at konstatere, at hippiemusikerne brugte Christiania til at portrættere folk, der levede uden for det almindelige samfund. Punkerne derimod gad ikke nævne noget så profant som en hippiefristad i deres tekster. Dertil var det sortklædtes poesiunivers nok for indadvendt, mens hiphopperne for det meste brugte staden på en forbrugeristisk måde.

Politiske sange
Når Christiania optræder i en rapsang, er det mest, fordi det bare er sejt at gå derude og få sig en ryger. Men det kan dog også blive til ren politik, som hos det Christianiabaserede ensemble Vote 4 Truckers, der forsvarede fristaden med dette uforlignelige bitre omkvæd: »Vi har ingen tiltro/ Vi har intet glemt/ Derfor stemmer vi på gadens parlament«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller som hos Per Vers: »Christiania, dit navn det står med prikker/ Som usynligt blæk på en dækningsløs check ... La’ os nu bare ha’ det fristed i fred/ Vi overgiver os aldrig ligesom Istedgade«, lyder det i hans nummer ’Pibekoncert’ fra 2005.

Nye protestsange

Men på det tidspunkt var det også ved at være gået helt galt for Christiania igen: Pusher Street var blevet ryddet, og politiets belejring af staden i forlængelse af den borgerlige regerings normaliseringsplan havde sat strøm til debatten om Christiania. Selv om man brugte så fine ord som ’normalisering’, ’fredning’ og ’samarbejdsaftaler’, var der mange, der følte, at det lød lige så slemt som de bulldozere, man havde talt om i 70’erne – eller måske endnu værre. Inden da var der blevet lavet ikke færre end tre nye støtte-cd’er, der udkom i årene lige efter år 2000. Her var det sjældent de helt store kanoner i musikbranchen, der stillede op. Men støttepladerne ’Nye Christianiasange’, ’Bevar Christiania’ og ’Christiania forever’ bød på en masse nye sange om staden, mange af dem desværre mere bizarre end decideret fede. Men lad os fortsætte grovfilsanalysen ved at slå ned på fællessangen fra en af de mere vellykkede støtteplader ’Christiania forever’ fra 2004, igangsat af folk fra staden og den gamle hippie Tømrer Claus, udgivet på hans selskab Karma Music. Her lyder det i fællessangen:



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce