Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

85år. Else Marie Pade har trods et meget simpelt udstyr komponeret elektronisk musik, der har duperet en og anden ung dj eller musiker. Her ses hun ved sin båndoptager og tonegenerator. Foto: Martin Zakora

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elektro-pionér runder 85

Danmarks første elektroniske komponist formår stadig at dupere de yngre, hippe kolleger.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kort efter årtusindeskiftet fik Danmarks første – og i lang tid noget nær eneste – elektroniske komponist, Else Marie Pade, sin velfortjente anerkendelse.

Hendes navn blev som ved et trylleslag en naturlig del af dagsordenen i de mest teknologifascinerede kredse i dansk musikliv.

Hendes musik blev udgivet, beskrevet, kommenteret og såmænd også genkomponeret af unge, hippe kolleger.

Tæt på sletning i 1970'erne
Før var hendes banebrydende elektroniske musikstykker fra 1950’erne og 60’erne kun kendt af ganske få specialister – og ukendskabet var endda så udtalt, at de eneste bånd med en stribe centrale værker kun tilfældigt blev reddet fra at blive sendt til sletning i DR under almindelig oprydning i 1970’erne.

Men i 2001 var verden blevet klar til Else Marie Pade.

Unge elektroniske komponister og dj’s som Hans Sydow, Bjørn Svin, Anders Remmer, Thomas Knak og Tue Track fik en overraskende, overordentlig interessant kollega i Pade.

Præget af provinsialisme
Samtidig fandt de en savnet tråd fra dansk musikliv til det store, elektroniske, avantgardistiske udland i efterkrigstiden, som ellers i mange år havde været betragtet som en sort plet i dansk musikhistorie på grund af usædvanlig fodslæbende provinsialisme.

Pade gennembrød lydmuren, da det statslige pladeselskab Dacapo i 2001 udgav hendes elektroniske værker på ’Et glasperlespil’ og fulgte op året efter med værkerne komponeret med virkelighedens lyde på ’Face it’.

Det var også der, de unge elektrofolk genkomponerede hendes ’7 cirkler’ – dansk musiks første rent elektroniske musikstykke fra 1959 – et projekt, der endte med at modtage Foreningen af Danske Musikkritikeres pris, Steppeulven, for Årets idé.

To biografier på gaden
Siden er der udkommet flere cd’er, senest i foråret den roste ’Aquarellen über das Meer’.

Og i forbindelse med 85-års fødselsdagen har intet mindre end to forfattere skudt biografier af sted til boghandlerne.

Den store interesse for Pades liv er forståelig nok.

Det er mere og andet end en fortælling om en misforstået kunster.

»Hvis jeg overlever det her, så vil jeg beskæftige mig med musik resten af mit liv«, tænkte Else Marie Pade i sin celle hos Gestapo i Århus i 1944.

Overlevede med musikken
Hun var arresteret for sine aktiviteter i modstandsbevægelsen og var for et øjeblik blevet kureret for sin helt forståelige dødsangst af et tindrende stjernebillede i cellens vindue.

Stjernen havde genantændt barndommens fantasier om eventyrlige lydlandskaber, og resten af krigen overlevede hun mentalt ved at komponere musik.

På cellevæggen, på noder og senere i form af underfundige sange til de medinternerede i Frøslevlejren.

Efter krigen uddannede hun sig til komponist på konservatoriet i København, blev gift, fik to børn og gik derefter fuldstændig solo i musiklivet.

Radikal dagsorden
Hendes dagsorden var fra begyndelsen radikal.

Til tv-mediet, dengang det var nøjagtig så ungt som den elektroniske musik, komponerede Pade ’En dag på Dyrehavsbakken’ af helt almindelige lyde og billeder klippet sammen til en lang svimlende montage.

I 1959 færdiggjorde hun sin ’Symphonie magnetophonique’, hvor hverdagslyde illustrerer døgnets 24 timer i et langt lydmanipuleret forløb fra lærkesang, mælkemand, vækkeur, tandbørstning, indtil lærken igen lukker ballet.

Kun med virkelige lyde
Nationens første musikstykke udelukkende med virkelighedens lyde.

Pade kunne som ingen andre teknikken, fordi hun allerede i 1952 havde været i Paris og mødt den konkrete musiks far, ingeniøren Pierre Schaeffer.

Sideløbende med kompositionerne og besøgene hos den europæiske avantgardes førstemænd var Pade ansat som producer i DR, men i 1976 indhentede fortiden hende, og hun måtte forlade arbejdslivet med kz-syndrom.

Først 10 år senere begyndte Pade igen at komponere, og der skulle gå endnu 15 år, før hun for alvor blev opdaget.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden