Google har slettet mindst seks populære musikblogs, som ifølge internettjenesten brød copyrightlovgivningen.
Ejerne af de pågældende blogs, der lå på Googles værtstjenester Blogger og Blogspot, blev først informeret om lukningen, efter blogsene var blevet slettet fra internettet og flere års arkiver dermed også var gået tabt.
»Vi vil gerne orientere Dem om, at vi har modtaget endnu en klage vedrørende Deres blog«, indledes brevet, der er blevet sendt til ejerne af Pop Tarts, Masala, I Rock Cleveland, To Die By Your Side, It’s a Rap og Living Ears. Der er i alle tilfælde tale om musikblogs, der giver adgang til mp3-filer med den musik, der drøftes.
»Efter at have gennemgået Deres konto, har vi konstateret, at Deres blog gentagne gange har overtrådt Bloggers forretningsbetingelser. (...) Vi ser os nødsaget til at fjerne Deres blog. Tak for Deres forståelse«, slutter brevet.
Pladeselskaber og bloggere
Ingen af de ramte bloggere giver dog udtryk for megen »forståelse«. Selv om denne type websites tidligere opererede i periferien af internettet og næsten udelukkende gav adgang til musik uden at have fået tilladelse til det, er blogs nu blevet meget populære blandt pladeselskaber, som i nogle tilfælde endda reklamerer på blogs.
Der findes endda PR-firmaer, som udelukkende tager sig af kontakten mellem pladeselskaber og internettets amatøranmeldere samt sofa-dj’s.
Trods denne alliance mellem musikindustrien og bloggerne er det ikke alle pladeselskabernes jurister, der har forstået budskabet.
Bill Lipold, der ejer bloggen I Rock Cleveland, har sendt en klage til Google, hvori han nævner fire tilfælde i det seneste år, hvor han har fået anmærkninger vedrørende brud på copyrightregler, selv om han juridisk set havde ret til at give adgang til sangene, da der var tale om numre, der officielt var frigivet i forbindelse med markedsføring.
Ingen kære mor
»Jeg kan forsikre Dem om, at alt, hvad jeg har lagt på nettet de seneste to år, enten er blevet stillet til rådighed af et PR-firma eller kommet direkte fra pladeselskab eller kunstner«, skriver han til Google.
Googles svar til Lipold er ikke opmuntrende: »Når vi modtager flere klager over samme blog om brud på den amerikanske copyrightlovgivning, DMCA, og ikke har nogen indikationer på, at det pågældende indhold anvendes på baggrund af en tilladelse, fjerner vi bloggen«, forklarer produktmanager Rick Klau.
»Hvis der er tale om fejlkommunikation fra pladeselskabet eller forvirring om, hvorvidt MP3-filerne er ’officielle’, er det meget vigtigt, at De indgiver en DMCA-modklage, så vi ved, at De har ret til den pågældende musik«.
Undergrundens stemmer
Problemet med at indgive en DMCA-modklage er, at de fleste bloggere ikke aner, hvordan man gør. Når Google Blogger videresender DMCA-klager er de derudover tilsyneladende ikke særlig gode til at huske at nævne titlen på det nummer, der klages over. Bloggerne ved altså ikke nødvendigvis, hvad det er, de skal reagere på.
Det gør det ikke nemt for en blog som Masala, som Guillaume Decouflet var med til at grundlægge i 2005. Sammen med sine partnere har Decouflet introduceret hundredtusinder af brugere til undergrundsgenrer som kuduro og funk carioca.
Masalas bidragydere er ikke typiske bloggere, men dj’s med interesse for blandt andet sydafrikansk electronica, britisk funky og senegalesisk hiphop.
»Vi har ikke lagt noget Whitney Houston eller lignende ud«, siger Decouflet.
De andre lukkede blogs prøver noget lignende. Living Ears, It’s a Rap og Pop Tarts er genåbnet på nye URL-adresser, men uden noget gammelt materiale.
Ulovlig downloading
Der findes dog også musikblogs, som virkelig ikke overholder reglerne, og hvor der er tale om decideret piratkopiering.
Derfor er der heller ikke nogen, der protesterer, når Google lukker disse websites. Men selv nu, hvor mindst seks musikblogs er blevet lukket uden varsel, findes der fortsat adskillige websites, hvor man ulovligt kan downloade musik.
De to største musikblogs hos Google Blogspot, Gorilla vs Bear og My Old Kentucky Home, er ikke blevet ramt af lukningsrunden, men ejerne er foruroligede over udviklingen.
»Jeg lægger ikke noget ud, som ikke er godkendt, og selvfølgelig ingenting fra de store pladeselskaber«, siger Chris Cantalini fra Gorilla vs Bear. »Men det betyder åbenbart ikke noget i nogle tilfælde«.
Opfører sig som Big Brother
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her