Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
GONZALES PHOTO RASMUS WENG KARLS
Foto: GONZALES PHOTO RASMUS WENG KARLS

Friske? Det er de. Efterklang vil gøre meget - nærmest alt - for promovere sig selv og musikken. Uanset om det betyder at sidde og vinke fjollet til fotografen eller smide bukserne.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efterklang: »Vi prostituerer os lidt«

Den danske gruppe er nødt til at sælge sig selv ved musikbranchefestivalen by:Larm i Oslo.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rasmus Stolberg ligger i badekarret med sin bas. Og alt sit tøj på.

Et hvidt håndklæde er viklet om hans korte, mørke hår. Ved siden af ham sidder Peter Broderick på toilettet.

Bukserne er trukket ned, og røven er bar. En xylofon hviler på hans blege lår.

Den norske mand, der står i døråbningen, smiler stort.

»It looks really good«, siger han.

Manden hedder Stephan Reis og kommer fra norsk radio. Det er ham, der har fået Peter Broderick til at smide bukserne og Rasmus Stolberg til at klemme sig ned i badekarret.

Det er også ham, der har fået to af de andre medlemmer i Efterklang til at gemme sig bag gardinerne i hotelværelsets soveværelse, en til at ligge på sengen med sin guitar og to til at stå ved indgangen til hotelværelse 913 på Radisson Blue Plaza Hotel i Oslo.

Han skal til at optage dem med sit videokamera. En slags one-take musikvideo af nummeret ’Natural Tune’. Det er hans drøm at få Efterklang til at være med.

Det sagde han lige før, da han spurgte de syv bandmedlemmer, om de var friske.

»This is my dream«, sagde han og kiggede alvorligt på bandet.

»Are you in it?«.

Det var Efterklang. Selvfølgelig.

Musikken som fuldtidsjob
Efterklang vil det meste, faktisk. Sådan er det nemlig at være i et band, fortæller de. Det handler om at promovere sig. Musikken. Og medlemmerne selv. Om man så skal smide bukserne for det.

Det er derfor, Efterklang er taget til Oslo, hvor de befinder sig nu. De er her for at optræde og netværke på by:Larm – Skandinaviens største festival for musikbranchen.

I løbet af de tre dage, festivalen varer, fra 18. til 20. februar, optræder 140 nordiske bands, der alle sammen håber på det samme: at gøre et godt indtryk på alle de spillestedschefer, bookere, agenter, publishers, pladeselskabsansatte, festivalledere og journalister, der er samlet i Oslos bymidte.

En god by:Larm-festival kan give musikkarrieren et skub fremad – måske en sceneplads på en af sommerens europæiske festivaler. En omtale i et anerkendt musikmagasin. Eller en distributionsaftale med et amerikansk pladeselskab.



For Efterklang handler det om at skabe opmærksomhed om deres nye album ’Magic Chairs’, der udkom i mandags. by:Larm skal gerne være med til at sørge for, at det kommer ud til de rette mennesker. Og helst så mange af dem som muligt.

For Efterklang er musikken et fuldtidsjob, og der kommer kun penge ind på kontoen, hvis der bliver solgt album og koncertbilletter.

»Det gælder om at sælge sig selv og sin musik, når man er i et band. Det nytter ikke bare at spille for sig selv i øvelokalet eller lave gode sange. Det er også en business at være i et band. Og det er jo også derfor, vi er her på by:Larm. Hvis man spiller en god koncert her, kan det betyde rigtigt meget. Det er en chance for at vise, hvad man kan, og blive opdaget«, siger Casper Clausen, der er forsanger i Efterklang.

Patchworkmusik
Efterklang består af Casper Clausen, Mads Brauer, Thomas Kirirath Husmer, Rasmus Stolberg og livemusikerne Frederik Theige og Peter og Heather Broderick, når gruppen er ude at optræde.

Gruppen har eksisteret siden slutningen af 2000 og har med sin organiske patchworkmusik med multikorsang, electronica, dvaske trommer og alskens indklippede lydbidder fra kinesisk fællessang til spilledåsemelodier bevist, at selv musik, der duver af sted i slowmotiontempo, kan speede karrieren gevaldigt op.

Siden debuten ’Tripper’ udkom i 2004, har både danske og ikke mindst de udenlandske musikmagasiner stået i kø for at overstrø gruppens musikalske kludetæpper med superlativer.

Men femstjernede anmeldelser sælger ikke mange album, når musikken samtidig ikke egner sig til hverken MTV eller de kommercielle radiostationer.

LÆS ANMELDELSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor har Efterklang i de sidste tre år været på turné 200 dage om året i Europa, USA, Canada og Kina. På presseture. Og til branchefestivaler som eksempelvis by:Larm for at sætte gang i karrieren.

Og nu ligger Rasmus i badekarret. Og forsøger at klemme benene sammen, så de kan være i det lille kar.

»Vi har faktisk lavet enormt mange af den her slags optagelser«, siger han.

»Nærmest en hver uge«.

»Det kan godt blive lidt udvandet, når man laver så mange«, indskyder Casper Clausen.

»Men når det er til landsdækkende norsk radio, så giver det mening at lave det. Det er jo bare et promoveringsarbejde. Vi mangler at slå ordentligt igennem i Norge, så det her kan måske hjælpe os lidt med at komme ud«.

Prostituerer sig lidt
Et par timer efter musikvideooptagelserne sidder Casper Clausen og Rasmus Stolberg ved et langbord i et stort telt på Youngstorget i midten af Oslo. Det er her, alle branchefolkene holder til under festivalen.

En dj står i det ene hjørne og spiller tunge hiphopbeats, mens musikere, journalister og pladeselskabsfolk kindkysser sig vej gennem menneskemylderet.

Der er tre kvarter til, at Efterklang skal optræde.



»Jeg har ikke lært, hvordan man skal være afslappet, inden man går på scenen til sådan en koncert endnu«, siger Casper Clausen og kigger ud i rummet.

»Der er så mange ting, der er anderledes i forhold til en almindelig koncert. Alle folk her til by:Larm er her for at opdage et eller andet band. Det kan føre en masse ting med sig at spille her«.

Det kan det også at give interview. At blive læst af de rigtige. Det er derfor, de to bandmedlemmer ikke har lavet andet hele dagen.

De startede klokken ti i formiddags med den lokale norske avis Halden Arbeiderblad, siden har Norges svar på musikmagasinet Gaffa, Groove, været forbi, ligesom DR Kultur, det engelske musikmagasin Clash Magasin og Mojo. Og Politiken, selvfølgelig, der følger gruppen rundt på festivalen.

»Hvordan er I kommet frem til jeres lyd?«. »Hvad for noget musik hørte I, da I var små drenge?«. »Hvad er en Magic Chair?«. Og »hvilken type fans har Efterklang?«, er de blevet spurgt om.

Bliver man aldrig træt af at skulle sælge sig selv?

»Jo, men før folk kan lytte til musikken, bliver de jo nødt til at have et tip om, at vi eksisterer. Så det er jo nødvendigt, at vi gør det. Der er ekstremt meget musik i verden, og det hele handler om, hvor meget sendetid man kan få. Det er ikke sådan, jeg synes, det skal være at lave musik, men man bliver nødt til at omfavne det. Vi kender godt spillets regler«, siger Casper Clausen.

Musikken sælger ikke sig selv
»Men nogle gange kan jeg godt føle, at vi prostituerer os lidt for at få musikken ud. Nu sidder vi jo og snakker med dig igen ... og jo mere af den slags vi gør, jo mere rykker det sig jo også fra det, vi egentlig vil. Vi vil bare spille musik. Men vi vil jo også gerne leve af musikken, og så kræver det, at vi sælger musikken og os selv«.

En time senere står Casper Clausen på Folketeatrets scene. Den grønne sweatertrøje er skiftet ud med en lysegul skjorte, ligesom vintersokkerne er byttet om med strømper i samme sarte gule farve. Foran ham sidder omkring 900 publikummer i teatrets bordeaux-polstrede sæder.

»Det er ikke sådan, jeg synes, det skal være at lave musik, men man bliver nødt til at omfavne det. Vi kender godt spillets regler«



Efterklang har spillet i små tyve minutter og er ved at gøre klar til aftenens sidste nummer.

»Vi spiller vores sidste sang nu. Det skal jo gå snappt. Det er jo en branchefestival. Der skal være bands og bands hele tiden«, siger Casper Clausen til publikum.

Han begynder at gå på stedet, mens han bevæger hænderne i takt til trinene. »I can’t keep my head inside, when the modern drift is all I have«, synger han. Ved siden af vandrer Rasmus Stolberg rundt med sin bas og et vippende hoved, der hele tiden rokker fra side til side i takt til basgangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En vidunderlig, drømmende lyd«

Mens Efterklang spiller sig igennem første del af sangen ’Modern Drift’, begynder de første blandt publikum at rejse sig op fra sæderne. Inden sangen er omme, står hele salen af branchefolk op og klapper i takt til musikken. En ældre herre i hvid skjorte og grå sweater løftet begejstret armene i vejret. »Jamen, de er fantastiske«, siger han, da han bliver spurgt om, hvad han synes om Efterklang. Manden hedder Birger Carlsen og arbejder på festivalen Festspillene i Nordnorge. »De har simpelthen sådan en vidunderlig, drømmende lyd. Der er en vældig hjemmefølelse. Jeg håber virkelig, jeg kan få dem til at komme og spille til Festspillene«, siger han. Umiddelbart ser det ikke ud til, at Efterklang behøver at være nervøse for at mangle arbejde det næste stykke tid.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden