Wonder. Stevie Wonder er torsdag 13. maj fyldt 60. Siden han blev opdaget som 12-årig i 1961 har Stevie Wonders stemme ikke holdt fridag. Den 16. juli kan fødselaren opleves i Parken. Se tegningen i større udgave nederst.
Foto: Anne-Marie Steen Petersen

Wonder. Stevie Wonder er torsdag 13. maj fyldt 60. Siden han blev opdaget som 12-årig i 1961 har Stevie Wonders stemme ikke holdt fridag. Den 16. juli kan fødselaren opleves i Parken. Se tegningen i større udgave nederst.

Musik

Stevie Wonder ser mere end de fleste

Fylder 60. I en menneskealder har 'vidunderet' Wonder leveret lydspor til verdensharmonien.

Musik

Før Michael Jackson var der Stevie Wonder.

Efter Michael Jackson er der Stevie Wonder.

Den 60-årige sanger og komponist danser måske ikke så Peter Pan-agtigt, men at bladre i Wonders nodebog giver samme lyst til at danse og sjæle på en og samme tid.

Nogle kaldte i de radikale 60’ere ham og hans pladeselskabskollegaer soulmusikkens Onkel Tom.

Anklagen var uretfærdig. Det er rigtigt, at Wonder som en af de første afroamerikanske sangere nød stor succes hos et hvidt publikum, ikke mindst med 1966-indspilningen af Dylans ’Blowing in the Wind’, men han gjorde det ikke ved at indynde sig.

Netop den sang forlenede Wonder i højere grad end originalen med en kritik af den herskende orden.

Ukuelig optimist I 1961 blev den blindfødte Steveland Hardaway Morris ’opdaget’ i Detroit af Ronnie White fra The Miracles, de første hitlistetoppere i Berry Gordys selskab Tamla-Motown. Gordy lancerede ham som vidunderbarnet Little Stevie Wonder.

Efter et par plader, hvor han hyldede sin tydeligste inspiration, Ray Charles, hittede Wonder som 13-årig med ’Fingertips’, der introducerede hans magiske mundharpespil.

Da hans stemme kort efter gik i overgang, brød han ikke sammen. Det har aldrig ligget til ham.

Modgang har han haft: Syv børn med tre forskellige kvinder tyder ikke altid på held i kærlighed, og i 1973 var han i en grum bilulykke tæt på at miste livet. Han slap med at miste lugtesansen. Han har dog altid mobiliseret en optimisme, som han demonstrerer til somme tider irriterende overflod.

Wonder og Obama
Wonder brugte overgangsperioden til at dygtiggøre sig som pianist og markerede sig med sin egen ’Uptight’, samtidig med at han kvitterede for Whites venlighed ved at skrive ’Tears of a Clown’ til The Miracles.

Wonder blev, i lighed med Marvin Gaye, i 60’erne fast hitlisteinventar med sange som ’For Once in My Life’, ’I’m Wondering’, ’I Was Made to Love Her’ og ’A Place in the Sun’. Samtidig voksede hans utilfredshed med Gordys patriarkat.

En ting var, at kunstnerne nærmest fik deres indtægter udbetalt i rater som lommepenge. Mere afgørende var det, at Gordy styrede sine kunstneres udvikling benhårdt.

I 1971 trodsede Gaye Gordys formynderi. Wonder brugte Gayes eksempel, da han i 1976 genforhandlede. Den 120 sider tykke kontrakt gav ham 13 millioner dollar og fuld kunstnerisk frihed.

Stevie Wonder har skabt et lydspor til verdensharmonien. Meget passende udnævntes han i 2009 til en af FN’s ’messengers for peace'

Kontrakten understregede, hvordan virkeligheden havde været, siden Wonder i 1972 udsendte ’Talking Book’ og ’Music of My Mind’. Sammen med ’Innervisions’ og ’Fullfillingness’ First Finale’ gjorde denne uovergåede kongerække af album Wonder til forbillede, både for funk og den blødere r’n’b.

Pladerne er blevet fremhævet af Barack Obama, hvis valgkamp Wonder støttede lige så aktivt, som han i 1983 anførte den succesrige kampagne for at gøre Martin Luther Kings fødselsdag til helligdag i USA.

Lydspor til verdensharmonien

Den kunstneriske frihed har givet plads til excentricitet. Dobbeltalbummet ’Journey Trough the Secrets of the Plants’ fra 1979 er hans pastelfarvede pendant til Lou Reeds ’Metal Machine Music’.

Ikke metallisk støj, men lige så plagsom i al sin klanglige karamellisering. Og ’Songs in the Keys of Life’ fra 1976 rummer nok sange som ’Sir Duke’ og ’Love’s in Need of Love Today’, men også Wonder, når han er mest sødladen.

’Isn’t She Lovely’ får mine tandhalse til at hvine, men pladekøberne var ret uenige. Og mens vi er i den afdeling: ’I Just Called to Say I Love You’, som første gang hørtes i 1984 i ’Woman in Red’, har vist sig mere langtidsholdbar end filmen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter Michael Jacksons død omdøbte Wonder melodien til ’Michael Knows, I’m Here, and I Love You’. Ikke et øje var tørt.

Musikalsk har han ikke holdt momentum, der har været langt mellem de store, nye sange. Til gengæld har han skabt et lydspor til verdensharmonien. Meget passende udnævntes han derfor i 2009 til en af FN’s ’messengers for peace’.

Når han skrider ind på scenen, udstråler han majestætisk ro, men også rørende taknemmelighed.

Det kan man få bekræftet, når Stevie Wonder 16. juli giver koncert i Parken. Men husk: Bag brillerne ser han mere end de fleste.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce