I virkeligheden er det lidt ligesom dengang, hvor man holdt op med at teste kommende kunststuderende i deres færdigheder i croquis. Ansøgere til Rytmisk Musikkonservatorium i København behøver nemlig ikke længere demonstrere deres evne til at læse noder for at få adgang til skolen på Leo Mathisens Vej. Men selv om den nye optagelsesprøve har medført kritik fra blandt andet Dansk Kapelmesterforening og fra dele af det danske jazzmiljø, der frygter et lavere fagligt niveau hos de uddannede musikere, er der også positive røster.
Kunstnerisk vision afgørende
Blandt andet fra rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Mikkel Bogh:
»Grundlæggende støtter jeg udviklingen på Rytmisk Musikkonservatorium. Også selv om jeg godt kan forstå, at der er musikere, som er bange for, at skolen vil uddanne nogle musikere, som ikke kan håndtere deres instrument, og som bare tror, det er at være en fri kunstner. Men jeg tror nu ikke, det kommer dertil«, siger han.
Som rektor på en kreativ institution, der om nogen hylder den nyskabende og eksperimenterende kunst, kender han alt til at blive kritiseret for manglende faglighed.
»Vi bliver tit skudt i skoene, at vi optager malere, der ikke kan male. Så må jeg sige, det er ikke håndelag, man kommer ind på, det er kunstnerisk vision og en stærk bevidsthed om sit projekt«.
»Det andet skal nok komme. Og det er det, jeg tror, de er på vej til at gøre ude på Rytmekonservatoriet, og det er en virkelig interessant udvikling«, siger Mikkel Bogh.
Rektor: Faglighed overlever
Ved at flytte en del af uddannelsens fokus fra håndværket til ideerne og skabertrangen følger Rytmisk Musikkonservatorium i virkeligheden blot i kølvandet på flere andre kreative uddannelser i Danmark, mener rektoren for Det Kongelige Danske Kunstakademi.
»Nogle uddannelser har taget skridtet hurtigere end andre, Og billedkunstuddannelsen er nok den, der har taget det mest radikale skridt væk fra det håndværk, der definerede faget i gamle dage«, siger Mikkel Bogh.
Nu følger Rytmisk Musikkonservatorium altså efter med en nyformet bacheloruddannelse, der i højere grad vil være projektorienteret, samt en optagelsesprøve, der kun består af en koncert og en samtale.
LÆS ARTIKELKonservatoriet dropper den teoretiske optagelsesprøve Det Jyske Musikkonservatorium bevæger sig i samme retning og vil fremover lægge mindre vægt på teorien, når de skal vurdere nye ansøgere til de rytmiske uddannelser. Kun det Syddanske Musikkonservatorium fastholder de nuværende krav til teknik og nodelæsning. Hvad fagligheden angår, skal den nok overleve, siger Mikkel Bogh. I hvert fald hvis det går som på Kunstakademiet. »De fleste kunstnere får af sig selv eller med skolens hjælp en høj, høj grad af faglighed bygget op. Det gælder også dem, der har gået på de postmoderne akademier som vores, som ikke har lagt stor vægt på håndværksmæssig træning. Men fagligheden må tage udgangspunkt i det, den studerende kommer med. Definitionen af kernehåndværket kommer helt an på den enkelte studerendes projekt eller kunstneriske vision«, understreger han. Bedst hvis man kunne det hele På Designskolen i Kolding er man også langsomt gået væk fra at teste eksempelvis de studerendes evne til at tegne. »Da jeg selv blev optaget på designskolen, blev vi testet i vores tegnefærdigheder. I dag er det ikke nok, at man kan tegne. Man skal også kunne bruge det til noget. Man skal have forståelse for form og farve, men man skal også kunne sætte det ind i en sammenhæng«, siger uddannelsesleder Lone Dalsgaard André.
