Holten får et nyt hus - unge briter får opera

opera-es. Kasper Holten, der nu for alvor er blevet en af operaens storspillere, blev chef for Aarhus Sommeropera, da han var 24, operachef for Det Kgl. i en alder af 27 og nu altså for Covent Garden i London som snart 38-årig.  Arkivfoto: Per Folkver
opera-es. Kasper Holten, der nu for alvor er blevet en af operaens storspillere, blev chef for Aarhus Sommeropera, da han var 24, operachef for Det Kgl. i en alder af 27 og nu altså for Covent Garden i London som snart 38-årig. Arkivfoto: Per Folkver
Lyt til artiklen

Netop som tiden var ved at rinde ud for Kasper Holten efter 11 år som operachef for Det Kgl. Teater, og netop som han var ved at indstille sig på det ikke nødvendigvis meget glamourøse liv som jetsettende freelanceinstruktør, kom nyheden i går: Holten er udnævnt til ny chef for Royal Opera House Covent Garden i London, sammen med Metropolitan i New York og Deutsche Oper i Berlin en af de allermest betydningsfulde poster inden for internationalt musikteater.

Kunstneriskfrihed
Holten, der fylder 38 i næste uge, fik en tilnærmelse fra Covent Garden-ledelsen og holdt møder med dem, et par uger før de forleden fandt hinanden både på lønfastsættelsen og på det for Holten helt afgørende spørgsmål om, hvad han har af muligheder for at iscenesætte ved siden af chefstillingen.

LÆS OGSÅHolten erobrer Finland med luksuspartitur

»Covent Garden er det eneste nye job, jeg overhovedet kunne overveje«, siger Holten til Politiken, »det er så fantastisk et hus. Og jeg skal arbejde sammen med Anthony Pappano, Covent Gardens musikchef, der er relativt uovertruffen i verden som operadirigent. Hvor andre i hans stilling nærmer sig pensionsalderen, bryder han stadig nye territorier. Pappano har specifikt ønsket sig en instruktør som makker, og jeg glæder mig«.

Tungen på vægtskålen for Kasper Holten i forhold til Covent Garden er, at de, som han siger, »også er interesserede i mig som kunstner«, og ifølge hans kontrakt, der i første omgang går til 2016, kan han instruere én forestilling per år på Covent Garden samt én andetsteds i verden.

Holten skal smitte
Og Covent Garden selv har været på udkig efter en lidt modigere profil:

»Vil ledte i halvandet år efter vores nye operachef«, siger Tony Hall, Covent Gardens magtfulde administrative chef, til Politiken, »og vi var stærkt inspireret af Kaspers energi, hans helt ærlige lyst til at arbejde sammen med os og hans vision for, hvordan opera kan tage sig ud i fremtiden. Vi har brug for en, der ikke alene kan præstere verdensklasse på scenen, men også kan smitte publikum med lidenskab og vilje, en, der også kan få unge mennesker i tale«.


LÆS OGSÅOperaen rykker op i Champions League

Hall understreger, at det bliver spændende med en udøvende kunstner som operachef, »fordi han både vil kunne bidrage til rigdommen i repertoiret og udstikke retningslinjer for de store instruktører i næste generation«.

»Holten har lavet fantastisk og nyskabende arbejde som instruktør og har gjort Det Kgl. Teater i Danmark til en betydende faktor i den internationale operaverden. Han slutter sig til os efter ti års fremragende kunstneriske resultater, på et tidspunkt hvor der er nye økonomiske udfordringer, og hvor vi udvider af driften inden for den digitale arena«.

Perfekt for Covent Garden
Francisco Negrin, spanskmexicansk operainstruktør og ofte gæst på Det Kgl. i Holtens cheftid, fortæller fra Barcelona, at valget af Holten er »perfekt for Covent Garden«:


»De to operahuse ligner hinanden meget teknisk, repertoiremæssigt og i forhold til traditionen. Kasper har stor karisma, hvilket vil gøre det nemmere for ham at manøvrere rundt i hele huset, han har som instruktør kendskab til alle processer af, hvordan man skaber opera på scenen, og så har han stor brændende interesse også for alle mulige andre kunstformer«.

Chef i krisetid
Økonomien på Covent Garden er særligt presset i disse måneder og år som resultat af finanskrisen, og Kasper Holten erkender, at også det kongelige operahus vil blive skåret yderligere i bevillinger:

LÆS OGSÅHolten: »Jeg er spændt på, om folk vil glemme mig«

»Det er indlysende, at der forestår store økonomiske udfordringer lige nu, men du skulle være her lige nu. Der er samtidig en helt ny selvbevidsthed, både på Covent Garden og i London som sådan, blandt andet fordi OL i London er coming up næste år. Storbritanniens økonomi er, som den nu er, og der er varslet store nedskæringer. Men nu er Covent Garden i langt mindre grad end for eksempel Det Kgl. Teater afhængigt af offentlige midler. Jeg har selvfølgelig drøftet den nye situation med bestyrelsen, som har lagt en plan for, hvad der skal ske nu, som ser meget realistisk ud«.

En verdensscene

Holten, kan danske kunstnere og komponister med appetit på job i udlandet vejre morgenluft nu?

»Covent Garden er en verdensscene, ingen lokal engelsk scene. Alle kunstnere fra hele verden skal kunne synge og komponere her, deriblandt danskere. Men selvfølgelig kan jeg ikke gå ind og favorisere nogen, fordi vedkommende er dansker«.

Man vil ikke, forsøgsvis, kunne vurdere Kasper Holtens indsats som britisk operachef før om to et halvt til tre år, fordi planerne i det store hus med de store stjerner ligger fast flere år ud i fremtiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her