Det var en ’én gang i livet’-oplevelse for den britiske journalist Keith Cameron fra musikmagasinet Mojo at møde Kate Bush.
Ganske vist sagde hun ikke alverden om sig selv, da han besøgte hende i hjemmet, hun deler med manden og guitaristen Danny McIntosh og deres fælles søn Bertie (12 år).
Men det har heller aldrig været gennem interview eller andre former for optrædener, Kate Bush har yndet at udtrykke sig, siden hun 19 år gammel debuterede med sin selvskrevne single ’Wuthering Heights’. Og allerede med den blev et verdensnavn. Blot én gang har hun turneret: i 1979.
Siden opdagede hun, at man kan sige nej, når man ved, at man bliver bedt om noget, man ikke er nødt til at gøre.
Omvendt kan man jo sige ja, når musikken kalder. Det gjorde den, hun valgte at genindspille to af sine album, som hun føler forsømte i originalindspilningerne.
Originalversionerne findes stadig
På sin nye udgivelse, ’Director’s Cut’, har hun nyfortolket sange fra ’The Sensual World’ (1989) og ’The Red Shoes’ (1993) på en måde, så hun synes, lyden har mere varme og kropslighed, end de oprindelige versioner havde.
Og finder man fortsat, at ’The Sensual World’ og ’The Red Shoes’ var bedre i originalversionerne, så »findes de jo stadig«, som hun siger til Mojo i et interview:
»Nogle gange kan det at gå et skridt tilbage betyde, at man bagefter kan gå to skridt fremad, og på en sjov måde tror jeg, at det er, hvad der er sket for mig. Det rumsterede altid rundt i mit baghoved, at de kunne have været bedre, end de blev, de to plader. Jeg ville have dem til at lyde sådan, som jeg ønsker, at de skal lyde nu. Ville være i stand til at lytte til dem og tænke: Ja, det er i orden«.
Allerede som barn blev Kate Bush muntret op til at dyrke sin musikalske interesse af forældre, der lod hende gå til klaverspil og støttede hende i at synge. Kun 16 år ung fik hun gennem en ven kontakt med David Gilmour fra Pink Floyd. Ligesom hun fik mimetimer hos Lindsay Kemp, der også har uddannet David Bowie og mange andre.
Efter gennembruddet med den vovede ’Wuthering Heights’, som hun fik udgivet som første single, blev hun en popsensation med pladen ’The Kick Inside’ (1978). Efterfølgende fik hun udgivet de tre album ’Lionheart’ (1979), ’Never for Ever’ (1980) og ’The Dreaming’ (1982).
Salgstallene svigtede til pladeselskabet EMI’s skuffelse. Men det ændrede sig, da ’Hounds Of Love’ udkom i 1985. Fra og med den plade kunne også amerikanerne høre hendes evner.
Seksualiteten
’Wuthering Heights’ var et dristigt valg som førstesingle – taget af Kate Bush selv på trods af pladeselskabets protester. Sangen viste, at Kate Bush i sjældent omfang er i stand til at komponere og synge sensualitet og seksualitet helt hjem.
’Wuthering Heights’ byggede på Emily Brontës roman med samme titel fra 1847, og med sin genkendelige sopran kaldte og bønfaldt Kate Bush sin elskede i et omkvæd lydende »Heathcliff, it’s me Cathy«.
Det romantiske, det realistiske og det magiske har hele vejen fulgtes ad i sangskrivningen hos Kate Bush.
LÆS OGSÅ Kompromisløst talent fylder 50
I ’In Search Of Peter Pan’ fra ’Lionheart’ (1979) udvisker hun modigt skellet mellem det mandlige og det kvindelige i et af sine musikalske eventyr: »When I am a man, I will be an austraunaut, and find Peter Pan«, synger hun. Og den rummelige seksualitet samt en understrømmende humor er dukket op i tekster af Kate Bush lige siden.
Og, nej, hun synger ikke »hvis« jeg er en mand. Men »når«.
Og dén åbne adgang til seksualitetens muligheder har hun sunget om siden sin debutsingle, samtidig med at man i hendes musik – også på den nye ’Director’s Cut’ – hører en søgen efter harmoni og perfektionisme.
De stille år
12 år. Så længe gik der fra hendes ’The Red Shoes’ til ’Aerial’. Alligevel blev hun ikke glemt.
I Mojo bliver hendes betydning personligt fortolket af kollegaer som Tricky og Antony, og i den forbindelse udtaler Antony:
»Som lytter må du have et meget personligt, intimt forhold til Kates musik. Det er noget, der forbliver i soveværelset og dagligstuen, noget, man oplever med sine hovedtelefoner på. For mig var det aldrig en fælles oplevelse. Hendes sangskrivning har den dér hjælpsomme, helende kvalitet«.
Ifølge hende selv var der aldrig tale om en pause mellem ’The Red Shoes’ og ’Aerial’. Det tog hende bare lang tid at færdiggøre ’Aerial’, for i mellemtiden blev hun gift, fik barn og tog sig af ham og af vasketøjet, der ikke er nogen sur pligt for hende – det »minder om mennesker, jeg holder af«, har hun sagt.
Kort sagt tog det almindelige liv mere tid i en længere periode, hvor kunstneren ikke var væk, men sat på standby inden i sig selv.
Tiden mellem ’The Red Shoes’ og ’Aerial’ var også præget af, at Kate Bushs mor døde af kræft efter længere tids sygdom, hvor datteren passede hende, siger Kate Bush til Mojo, hvor hun især reflekterer over behovet for at genindspille ’The Red Shoes’:
»Naturligvis var det forfærdeligt for os alle som familie. Så måske var det en del af min musik som en følelse. Når jeg lytter til, hvad jeg lavede dengang, kan jeg høre, at jeg prøvede så hårdt og i mange tilfælde for hårdt. Der er nogle gode sange på pladen, men muligvis var en del af produktionen ikke så god, som den kunne have været. Det var ikke nogen nem plade, ’The Red Shoes’. Det var ingen let tid i mit liv«.
Nyt album på vej
Det fremgår af interviewet i Mojo og enkelte andre interview, at Kate Bush er langt med et nyt album med nye sange. Men der står også alle vegne, at hun ikke har travlt.
Når sønnen er gået i skole, arbejder hun i sit hjemmestudie et sted i provinsen. Mens hun arbejder, har hun hverken mail eller mobil til at forstyrre.
Men hvornår et album med nye numre kommer fra Kate Bush – det er ikke mere sikkert end en vejrprognose længere ud i fremtiden.
LÆS ANMELDELSE Kate Bush kommer på sporet af den forsvundne vellyd
Skidt med det. Mozart, Bach, Gershwin, Björk og mange andre har holdt i årevis. Det gør nok også denne her transcendentale britiske sopran, der holder de personlige hemmeligheder tæt til kroppen.
Undtagen i musikken.
fortsæt med at læse
