Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Chitose Suzuki/AP (arkiv)
Foto: Chitose Suzuki/AP (arkiv)

Prominent. Alan Gilberts koncentration vil i fremtiden være rettet mod Carl Nielsens symfonier og solokoncerter. Arkivfoto: Chitose Suzuki/AP

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdensberømt dirigent vil bruge fire år på Carl Nielsen

New York Filharmonikernes chefdirigent Alan Gilbert indgår samarbejde med dansk pladeselskab.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ved at være 50 år siden, verdens mest berømte klassiske dirigent, Leonard Bernstein, i spidsen for New York Filharmonikerne forsøgte at gøre verden opmærksom på danske Carl Nielsen.

Men som det prestigiøse kulturmagasin The New Yorker konstaterede for et par år siden: »Bernstein forsøgte at søsætte en Nielsen-dille. Men den slog ikke rigtig rod. Han er stadig svær at sælge til amerikanske orkestre trods sporadiske forsøg på at inspirere samme entusiasme, som bliver hans samtidige Mahler og Sibelius til del«.

Ambitiøst
Men nu gør New York Filharmonikernes nye chefdirigent, den indfødte newyorker Alan Gilbert, alle tiders mest intense forsøg.

Under overværelse af dronning Margrethe præsenterer Gilbert i dag i orkestrets faste koncertsal, Avery Fisher Hall, sit mest ambitiøse projekt, siden han tiltrådte for to år siden.

LÆS OGSÅ

Over de næste fire år samarbejder orkestret med det lille danske pladeselskab Dacapo Records og den amerikanske distributør Naxos om at indspille samtlige Carl Nielsens seks symfonier og hans tre solokoncerter for henholdsvis violin, fløjte og klarinet.

På linje med Sibelius
Alan Gilbert har de seneste dage haft travlt med at øve med orkestret, der regnes blandt verdens bedste, før de skal spille for den danske dronning. Han siger i et mail-interview med Politiken, at han ikke er i tvivl om, at publikum er klar til:

»Jeg har oplevet, at publikum tager Nielsens musik til sig med en slående umiddelbarhed. Jeg hører tit folk spørge: ’Hvorfor hører vi dog ikke mere af hans musik?’. Det kommer de til nu. Og lad os ikke glemme, at Sibelius heller ikke var særlig kendt indtil for 30-40 år siden, da flere musikere begyndte at promovere ham. Nu er Nielsens tid kommet. Det er jeg sikker på. Og det ville ikke overraske mig, hvis stadig flere begynder at betragte ham som i den grad på linje med Sibelius. Og det siger ikke så lidt!«, siger han.



Indspilningsrækken er allerede tyvstartet. Selv om det først bliver annonceret i dag, havde Dacapo allerede i januar i år 300 kilo udstyr og tre mand i New York for at optage fem opførsler af Nielsens 2. symfoni, ’De fire Temperamenter’.

Og pladeselskabsdirektør Henrik Rørdam er begejstret:

»Det er bare superprofessionelt. Der er noget med amerikanske musikere, der er trænet på en helt anden måde, som gør dem til virtuoser og ekstremt gode til at håndtere enhver situation. Der er ingen smalle steder. Ikke et horn, der knækker eller noget, der ikke er intoneret korrekt. Men uden at det er maskinelt«, siger han.

Rørdam er ligesom dirigent Gilbert overbevist om, at tiden er moden til et rigtigt verdensgennembrud, der også kan få den danske komponist ud i koncertsale i for eksempel Tyskland, Frankrig, Østrig og Holland. Han tror ikke, at den hidtil manglende gennemslagskraft skyldes, at Nielsen bare ikke har det, der skal til.

Et friskt blik på Nielsen
Men han tvivler på, at Gilbert ville have haft samme syn på Nielsen for 10 år siden, hvor store orkestre var mere fokuserede på »at promovere dirigenter og artister, så de kunne tjene rigtig mange penge«.

»Så kom der en ny verdensdirigent, som skulle indspille alle Beethovens eller Mozarts eller Mahlers eller Schuberts symfonier i én uendelighed. Udviklingen fra det der ’hype’ omkring kendisser til mere repertoirefordybende processer har stået på i et stykke tid. Men først i de senere år har også de store orkestre åbnet op og har vist interesse for noget, der er mere interessant«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



For pladeselskabsdirektøren er en afgørende forskel mellem New York Filharmonikerne og de store danske orkestre, der alle har Nielsen på repertoiret. Ikke bare hvad angår størrelse og professionalisme, men også det friske blik.

»De står ikke så meget på skuldrene af hele Carl Nielsen-traditionen. De kommer med deres eget bud. Alan Gilbert er ikke fedtet ind i en eller anden lang tradition, der går direkte tilbage til Carl Nielsen og en opfattelse af, at tingene skal laves på en bestemt måde«, siger Henrik Rørdam uden decideret at forvente helt nye fraseringer eller andre revolutioner.

Znaider som solist
Gilbert stiftede først for alvor bekendtskab med Nielsen, da han fra 2000-2008 var chefdirigent for Kungliga Filharmoniska Orkestern i Stockholm og fik ørerne op for skandinavisk musik, der trækker på den tyske symfoniske tradition.



»Men Carl Nielsens musik er også så distinkt dansk med en slags ikonoklastisk, ujævn kant. Det har altid undret mig, at hans musik har været så overset i koncertsalene. Den er utroligt tilgængelig og smuk – og den er fremragende skrevet for orkester. Den tager en meget direkte, velkendt tilgang til den symfoniske form og gør den til noget unikt kraftfuldt og umiddelbart uimodståeligt«, siger Alan Gilbert.

Kulminerer i 2015

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Planen er, at de seks symfonier og tre solokoncerter skal indspilles foran et live-publikum i Avery Fisher Hall over fire år, så koncert- og indspilningsrækken kulminerer i 2015, hvor Carl Nielsen ville være fyldt 150 år. Anden koncertrække er i juni til næste år med 3. symfoni, ’Sinfonia Espansiva’. Og i november 2012 opfører New York Filharmonikerne de tre solokoncerter med blandt andre den danske violinist Nikolaj Znaider som solist. Det hele skal udkomme som et bokssæt med fire cd’er i 2015. Projektet er fuldt finansieret af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og udgør ifølge Henrik Rørdam »et af de senere års mest prominente eksportinitiativer af dansk kultur«.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden