Christian Brøns er snart halvvejs igennem 30'erne, og på albummet 'Under Overfladen', som udkommer 23. januar, er manden med guitaren begyndt at kigge tilbage på sit liv. »Albummet afspejler, at jeg kan se tilbage på øjeblikke i mit liv, som var hårde, men som jeg kan være glad for i dag. Uanset ulykkelig kærlighed, og hvor fortabt man føler sig, er der håb under overfladen. Det handler også om at være tro mod sig selv. Det har altid været et tema for mig«, udtaler Christian Brøns.
Albummet rummer 10 numre, som befinder sig i den klassiske poppede stil, som man kender fra Christian Brøns, dog skulle der være tilsat en anelse reggae og vals i et par numre. På 'Under Overfladen' findes også 'Venter', som er Brøns' bidrag til årets danske melodi grand prix. Nummeret er skrevet og fremført sammen med hans gamle makker fra Sverige, Patrik Isaksson. LÆS OGSÅX Factor-Jesper, S.O.A.P.-Heidi og Big Brother-Christian med i årets grandprix




























