»Nu skal vi være fulde«.
Det var den helt passende reaktion for fire unge rockknægte, der i aftes vandt briternes fornemme musikpris, Mercury Prize, der uddeles hvert år til det bedste album i Storbritannien og Irland.
Alt-J hedder bandet, der vandt prisen for deres debutalbum 'An Awesome Wave', der udkom i maj.
»Vi vil gerne takke alle på Alt-J-holdet, som har gjort en forskel for os gennem tiderne. Og til vores forældre - tak fordi I ikke pressede os til at få rigtige job«, lød det ifølge BBC News fra bandet, da det tog imod de 20.000 pund og Mercury-prisen.
LÆS OGSÅ Indignation og psykedelisk fest præger Mercury Prize-favoritter
De unge prisvindere vandt foran blandt andre Michael Kiwanuka, Plan B, The Maccabees, Django Django, Richard Hawley, Jessie Ware og Lianne La Havas.
Mercury Prize kan være en forbandelse
Musikprisen, der er kritikernes pendant til den mere folkelige Brit Award, er blevet uddelt siden 1992 og er blandt andet gået til solide navne som Suede, Portishead, Arctic Monkeys og PJ Harvey (to gange).
Men der er også flere eksempler på prismodtagere, hvis karriere aldrig rigtig 'lettede' - senest Speech Debelle i 2009.
Vindere af Mercury Prize gennem tiderne
Begrebet 'Mercury'-forbandelsen beskriver, ifølge BBC, netop det paradoks, at kritikerprisen kan være en hæmsko for bandets folkelige popularitet.
Det afviser Alt-J's forsanger Joe Newmann dog.
»Forbandelsen handler ikke om, hvorvidt man vinder en Mercury-pris eller ej. Det handler om det materiale, man laver, efter man har vundet prisen. Som gruppe føler vi, at vi har et solidt sæt sange, fremtidige sange. Det handler om kunstneren«, siger Newman til BBC.
Som Fleet Foxes med rytmik
Alt-J beskriver selv deres lyd som folk-step, en selvopfundet genre, der kombinerer folkemusik med kreative rytmer.
Politikens musikredaktør Pernille Jensen gav fire hjerter til albummet og skrev blandt andet:
»På debutalbummet sprænger Alt-J den gængse opfattelse af folkemusikken til klædelige atomer. Nok er udtrykket overvejende organisk. Nok minder vokalharmonier på især ’Ms’ og ’Dissolve Me’ lige vel meget om folk-revivalisterne i Fleet Foxes’ ømme inderlighed. Nok er der masser af stedsegrønne folk-referencer i Alt-J’s musik. Men det er i bandets rytmik, at deres fineste og mest originale kvaliteter skal findes«.
LÆS ANMELDELSE Musikalske krukker og originaler er for de tålmodige sjæle
fortsæt med at læse


























