Over spisebordet i Archie Marshalls barndomshjem hang der et billede af Fela Kuti.
Kuti kiggede med, da Marshall begyndte at rode med den billige Toshiba-computer, der var råd til i skilsmissehjemmet i det sydlige London.
Billedet af den nigerianske rebel og forfader til afrobeatet fortæller som sådan ikke meget om den dunkle musik, Marshall i dag debuterer med under kunstnernavnet King Krule.
Men det siger en del om Krules kulturelle ballast og stadfæster det oprørske udgangspunkt, man kan finde i hver eneste af debutalbummets 14 dunkle sange. De bløder af den udstødtes vemod, men snerrer også vredt tilbage mod den verden, der lukker andre ude.
LÆS OGSÅ Londons klubscene skinner igennem den elektroniske anonymitet
Med års mellemrum trænger de her særlige engelske stemmer ind fra kulden, sætter tiden i relief med deres betragtninger og ommøblerer det musikalske rum. Som Morrissey, Mike Skinner eller Dizzee Rascal. Og nu som King Krule.
Et aparte selskab at komme i, men King Krule er ikke ligetil. Som en sammensat komponist ruller han et narkotisk mørke ud i feltet mellem punk, hiphop, jazz, dub og sjæleflænsende croon.
Det sidste kommer fra Krules dybe, forvrængende stemme, der gurgler råt og sårbart op fra bagsiden af strubehovedet og tegner profilen på et af årets mest bemærkelsesværdige debutalbum.
Dystert sangunivers
I lørdags fyldte Archie Marshall 19 år, men han har allerede i flere år været en ombejlet ung mand. Sådan går det i den hyperventilerende engelske musikpresse, når man begynder at udgive musik som elev på den kreative Brit School.
I de senere år har den blandt andet fostret Adele, Amy Winehouse og Katy B.
Roskilde Festival præsenterer tre internationale supertalenterUnder navnet Zoo Kid udgav Marshall selv de første sange for tre år siden, men det stod hurtigt klart, at her ikke var tale om et skolet sangtalent eller en typisk sangskriver. Ligesom hans få interview heller ikke var fulde af typiske høflighedsfraser.
Sanguniverset var dystert, teksterne nihilistiske, og i forbindelse med optøjerne i London udtalte Marshall forståelse for ungdommens frustrationer. Men krævede i samme åndedrag af sine jævnaldrende, at de satte sig et mål for deres oprør. Ellers følger den ene form for dumhed blot efter den anden.
Hans evne til poetisk ømt og politisk potent at formulere sin lurende vrede og sætte den i scene med en nærmest ekvilibristisk minimalisme er, siden de første sange blev indspillet, da han var 11 år, blevet forfinet for at finde et foreløbigt klimaks som King Krule.
Guitaren tegner skrøbelige figurer i et lydrum, der runger som ekkoet fra en bundløs skakt.
Det er stadig bare Marshall, der står for det hele, mens han synger: »There’s no new news here/ This world, it doesn't hold a fear/ this girl, she doesn't hold a tear/ in my head/ the brain lives on but the vibes are dead«.
Men i al sin ensomhed står han på skuldrene af mange giganter.
Overbevisende helhed
Man mærker Joe Strummers insisterende vrængen på den kuldslåede gadeballade ’Easy Easy’, der åbner albummet med linjerne: »Well same old Bobby, same old beat/ Well yeah they got nothing on me«.
Produceren J Dillas tågede hiphopbeats vækkes til live på fænomenale ’Neptune Estate’, jazzpianisten Bill Evans bliver samplet på den støvregnende afslutning ’Bathed in Grey’, og et værk af maleren Jean-Michel Basquiat har givet titlen til ’Out Getting Ribs’.
Det kunne lyde, som om det stikker helt af for King Krule. I alle retninger. Men med sin skælvende stemme binder King Krule det komplekse væv af genrer og inspirationer sammen til en overbevisende helhed.
LÆS OGSÅ Britiske opkomlinge har lavet årets album
Det er ikke sikkert, at alle vil finde den rallende og råbende stemme umiddelbart behagelig, men giver man den tid, vil den stå som selve magneten, der suger al frafalden skønhed til sig.
Nogle vil måske sige, at King Krule er ualmindeligt moden af sin alder. Men det er omvendt. Han er en temmelig ung mand som alle andre. Han har blot evnerne til musikalsk og litterært at udtrykke, hvad der farer igennem en 19-årigs centralnervesystem.
Resultatet er blottet ængstelighed og selvsikker voldsomhed i samme bevægelse. Unikt og helt overlegent.
fortsæt med at læse
