En lyd som Bob Dylan og et udseende som James Dean. Sådan er den unge norske singer-songwriter Jonas Alaska blevet kendt i hjemlandet, der begejstret har taget hans hudløst ærlige livgreb med den americana-inspirerede folkmusik til sig.
Den 24-årige sanger vandt sidste år prisen som årets nye navn ved Norges svar på en Grammy, Spellemannprisen, og denne lørdag varmer han op for landsmanden Thomas Dybdahl i Vega.
Billedskabende fortællinger
Inspirationen er da også til at få øje på.
Hans vederkvægende kombination af sang og guitar-fingerspil sender ikke sjældent tankerne hen på 1960’ernes folk-ikoner, og Alaska er heller ikke sen til at erklære sin uudtømmelige respekt for folkmusikkens kongerække, da vi fanger ham på en telefon midt i musikvideooptagelserne til første single fra hans næste album.
»Musikere som Bob Dylan og Neil Young er afgjort mine primære inspirationskilder, så jeg har det fint med sammenligningen. Så længe det bliver anerkendt, at jeg altså laver min egen musik«.
Og det gør de, anmelderne, der især har bidt mærke i den unge nordmands unikke talent for at skrive sange i et sprog, så alle kan være med, men uden at give køb på hverken personlighed eller finesse.
LÆS OGSÅ Tina Dickow annoncerer ekstrakoncerter
Også i Danmark, hvor Alaska strøg ind fra sidelinjen med en koncert på årets Spot Festival, som blandt andre Gaffa var svært begejstrede for.
»Det virkede utroligt let og ubesværet, og som lytter følte man sig enormt forkælet af at have muligheden for at lytte til fortællingerne, der i den grad var billedskabende«, skrev de dengang og kvitterede med fem stjerner.
Dagligdagens umiddelbarhed
Netop den umiddelbare kontakt til publikum er helt central for Jonas Alaska, når han skriver tekster.
»Jeg forsøger at undgå tvetydigheder og for mange metaforer. Det er vigtigt for mig, at folk med det samme forstår, hvad jeg synger om, når de hører mine sange«, fortæller han.
I en tid hvor postmoderne spidsfindigheder og ironisk distance ellers er velkendte sangskriverredskaber, synger Alaska ærligt og ligefremt om kærestesorger eller glæden ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad vinduet.
Ikke fordi han ikke bryder sig om metaforer, men for at tale til publikum i et universelt sprog.
»Jeg kan godt lide metaforer. Men hvis du starter en sang med en metafor, bliver det nemt forvirrende. Så jeg prøver at gemme dem lidt«, forklarer han om sit projekt.
»Det handler om, hvad du vil med din musik. Jeg vil gerne skrive den slags sange, der griber folk om hjertet helt fra starten. Jeg ved ikke, om det lykkes, men det er i hvert fald mit mål«.
Derfor er det især hans egne dagligdagsoplevelser, der inspirerer ham, når han skriver tekster.
»Det er vanskeligt for mig at opdigte ting eller at skrive om politik og den slags. Det ville jeg gerne forsøge mig med, men for det meste skriver jeg om ting, jeg selv har oplevet«.
Tragisk hit
Men Alaska har også oplevet ting, der er værd at skrive tekster og synge om, og hans største hit er måske også hans mest dystre nummer.
I ’October’ synger han om en tragisk ulykke, hvor en jævnaldrende slægtning mistede livet til søs. Og om hvordan det er, pludselig at have en tom stol til fødselsdage eller begravelser for meget ældre familiemedlemmer.
»Det var meget sørgeligt, og det var vel første gang, det gik op for mig, at så unge mennesker også kan dø så pludseligt«, fortæller han.
Det tunge emne til trods kom skriveprocessen nemt til ham. Som det som regel gør med de mest vellykkede sange, fortæller han.
»Jeg skrev den fire år efter ulykken, hvor det nok var blevet nemmere at behandle. Det var noget, jeg havde tænkt på længe, så da jeg fandt den rigtige vinkel, gik det helt af sig selv«.
En gade og en å
Selv om Jonas Alaskas faste uniform med Ray Ban-solbriller, westernslips og bandana ikke lader meget tilbage at ønske i forhold til forbillederne, falder de lyser lokker alligevel ud under den bredskyggede gaucho-hat, og han er heller ikke bleg for at indrømme betydningen af hans ophav for hans musik.
I ’Morning Light’ synger han for eksempel om savnet af det enkle liv og hjembyen Åmli som nytilflytter i Liverpool.
»Jeg kommer fra en lille by med omkring 800 indbyggere, en gade og en å. Det er nemt at komme til at savne den slags steder, når man bor i en by, og jeg vil tit gerne hjem«, siger Jonas Alaska, der i dag bor i Oslo.
LÆS OGSÅ Bob Dylan er sprudlende på sit måske sidste album
I wanna go home and fix myself / live where I used to live / and I’d get a part time job and a bicycle, synger han blandt andet i sangen – en forestilling, der stadigvæk er med ham i bevidstheden.
»Det kommer jeg altid tilbage til. Men jeg tror, jeg ville fortryde det ret hurtigt, hvis jeg tog tilbage til det liv. Græsset er altid grønnere og alt det der. Men jeg må nu sige, at jeg glæder mig til at komme hjem til jul«.
Populær i Danmark
Inden han når så langt, går turen altså til Danmark på lørdag og dermed et land, som han efterhånden har fået et særligt forhold til.
Hans kæreste er halvt dansk, og for to måneder siden var han på en danmarksturné, hvor han spillede otte koncerter i hele landet.
»Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg kunne ikke rigtig forestille mig, at særlig mange skulle kende til mig og min musik«, fortæller han.
LÆS OGSÅ Thomas Dybdahl kommer ud på dybt vand
Det skulle vise sig at være en unødvendig bekymring, for danskerne har tilsyneladende fået øjnene op for den unge nordmand.
»Det gik rigtig godt, og der var et virkelig godt fremmøde. Det er et fantastisk land at spille i, og jeg kan rigtig godt lide København, så jeg glæder mig meget til at komme tilbage«.
Hør debutalbummet her:
fortsæt med at læse
