»Jeg tror, jeg er den eneste, der har det sådan. Men jeg tænker meget på Nico, når jeg hører Dinner. Hun havde jo om nogen sådan en centraleuropæisk smeltedigel kørende for sig«, siger Anders Rhedin, når han skal beskrive sin egen musiks historiske rødder.
Dinner har været Anders Rhedins musikprojekt i det seneste års tid. Inden da spillede han i en længere periode under navnet Jong Pang, han var med til at starte, producere og spillede i Choir Of Young Believers i begyndelsen, og endnu tidligere var han i en årrække en del af den københavnske sekstet Moon Gringo.
En anden frekvens
Som enmandsbandet Dinner har Anders Rhedin i løbet af knap et år fået udgivet ep'erne 'You Are Like LA' og 'Girl', foruden at han har optrådt med sin manende dramatiske synthpop, der har hans mørke, messende stemme indlejret som et element i musikken, i USA, Tyskland, Tjekkiet og Danmark.
Og så har Anders Rhedins anden ep under navnet Dinner fået en bemærkelsesværdig modtagelse i Østrig, hvor han vel at mærke aldrig har optrådt.
»Den østrigske pendant til Gaffa havde et tillæg om navne, man skal holde øje med i 2013. 'The New Shit' kaldte de tillægget. Deri kunne man læse om Dinner, som altså er ’det nye lort’ i Østrig. Det lyder jo vildt ulækkert og vældig poetisk på samme tid«.
Man kunne tilføje, at Dinners melodier gør musikken inviterende, og at arrangementerne giver udtrykket mystik. Særlig dansk er Dinner ikke, konstaterer Anders Rhedin selv:
»Min personlige teori er, at det anslår et eller andet dybt europæisk. Det her lyder superhippieagtigt, men jeg oplever meget i energier. Eller i stemninger kan man sige. Den grundenergi, jeg fornemmer i Dinner, mærker jeg ikke så meget i Danmark generelt. Måske vibrerer jeg bare på en lidt anden frekvens«.
Himmelhøje LA
Faktisk har nu 34-årige Anders Rhedin heller ikke opholdt sig meget i Danmark, siden han for nogle år siden rejste til Los Angeles sammen med kvinden, der nu er hans eks.
I enorme LA er USA's skyggesider mærkbare, siger han og nævner de voldsomme økonomiske klasseskel.
Men også solsiden af USA præger LA i den forstand, at byen er et utroligt spændende sted at være for kreative mennesker, og det gælder slet ikke kun de kvarterer, der overfladisk set minder om kulisser fra film:
»Ud fra økonomiske, sociale og i det hele taget konkrete betragtninger skal jeg slet ikke kunne sige, om der er en sandhed i klicheen, der påstår, at alt kan lade sig gøre i USA. Men jeg ved, at det energimæssigt er, som om LA ikke har noget loft. I Danmark mærker jeg en stemning af, at alt er mere jævnt, og at man får et usynligt loft trukket ned over sig. Det er også godt. Det er bare noget andet. Berlin er ... lidt som Los Angeles. Bare ikke nær så stor naturligvis«.
Hurtig proces
Det var nu i København, Anders Rhedin fik ideen til Dinner, da han sidste sommer var på ferie hjemme i Danmark. Han boede hos vennen Jannis Noya Makrigiannis alias kernen i Choir Of Young Believers:
»Vi sad på Jannis' altan inde ved Nansensgade og delte en cigaret. Jeg fortalte ham, at jeg i LA havde skrevet en masse sange, som jeg hverken havde hoved eller hale på. Jeg havde jo før produceret ham, og vi blev enige om, at nu skulle Jannis tage den kreative kontrol over min musik«.
Jannis Noya Makrigiannis fik fat på Cæcilie Trier fra CTM og bl.a. også Nicolai Kleinermann Koch, der engang var med i Oh No Ono. De tog i studiet og indspillede på to dage syv af Anders Rhedins numre.
Allergifremkaldende brille
Da den første ep udkom, begyndte Anders Rhedin at optræde som Dinner. Nogle gange iklædt en anonymiserende kutte. Andre gange pyntet med guldlakerede, guitarformede solbriller, han har fundet i en biks i Berlin.
Uden at han i den butik blev informeret om, at man får et hæsligt kløende allergisk udslæt, hvis man har dem på for længe ad gangen.
»For nylig optrådte jeg på festivalen Henrys Dream i København og havde en heavyguitarist og en elviolinist med på scenen. Men som regel er jeg bare mig selv. Ideen er, at Dinner skal kunne være i en kuffert, så jeg nemt kan rejse omkring med projektet«.
En af Anders Rhedins gode danske venner er Kristian Leth fra blandt andet The William Blakes.
Da Leth hørte Dinner, kaldte han det noget, som Anders Rhedin selv gerne vil have lov til at låne. Nemlig et popritual i stedet for et popnavn.
Rigtig hypnose
Når han optræder live, går Anders Rhedin da også op i at udfordre koncertritualer med Dinner.
I stedet for at forvente en almindelig koncert med pausesnak, klapsalver mellem numrene og et blot halvkoncentreret publikum lige så interesseret i egne mobiltelefoners indkommende sms'er som i musikken kan man under en Dinner-koncert risikere at få sin bevidsthed naglet til scenen. I bogstavelig forstand.
Det lover en gravalvorlig 34-årig Anders Rhedin, som med tilknappet, gråtonet skjorte, tilbagestrøget hår og en strunk løftet, smal ansigtsprofil ikke for ingenting kan minde om en yngre fætter til et af medlemmerne i minimalistiske Kraftwerk.
LÆS OGSÅ Guide: København flyder over med festivaler
Den ugennemskuelige humor hos Dinner minder i hvert fald om den tyske gruppes, da Anders Rhedin – med helt ubestikkeligt pokerfjæs – afgiver et løfte for sin koncert på Trailerpark:
»Jeg har tidligere med stort held prøvet at hypnotisere publikum. Det vil jeg også prøve at gøre på Trailerpark. Jeg mener ikke bare at få folk ind i en meditativ trancetilstand. Jeg taler om rigtig hypnose«.
fortsæt med at læse
