Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Genfødt. Sammen med et hold af unge musikere, der blandt andet består af hendes døtre og svigersønner, har Annisette ført The Savage Rose videre. Senest på albummet ’Love And Freedom’, som udkom i januar.
Foto: Martin Bubandt

Genfødt. Sammen med et hold af unge musikere, der blandt andet består af hendes døtre og svigersønner, har Annisette ført The Savage Rose videre. Senest på albummet ’Love And Freedom’, som udkom i januar.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Annisette synger stadigvæk for kærligheden og friheden

Ibyen.dk mødte The Savage Rose-forsangeren mellem turnéerne.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun glæder sig til at se træet. Efter flere ugers koncerter, fjordsejlads og slædehundekørsel i et sneklædt Grønland savner Annisette Koppel først og fremmest at kramme sine børnebørn og gå morgentur med sine hunde.

Men den nu 64-årige sanger, tekstforfatter og komponist savner også det træ, der vokser vildt over for hendes havehus i Sydhavnen.

De har fulgtes ad længe, træet og sangerinden med de smukke åretegninger i ansigt og på hænder og det intense blik.

Ligesom de krogede grene bliver The Savage Rose-frontkvinden også ved med at få blade, uanset hvor meget vinden blæser omkring hende.

Lader sig ikke blæse omkuld
Og vinden har taget fat i Annisette de seneste årtier. I 1990’erne fik hun kræft, sagde nej til at modtage kemoterapi og kom sig ved hjælp af alternative løsninger.

Og for seks år siden døde så den mand, der stadig er så meget med hende indeni, at hun kan tale om deres første, generte møde med den nye forelskelses fine usikkerhed i stemmen.

Thomas Koppel døde pludseligt i en alder af blot 61 år, mens han sad ved klaveret i parrets daværende hjem i Puerto Rico. En kæmpe sorg. Men ikke nok til at blæse Annisette omkuld.

Havehus med to hittehunde
»Hvorfor gider man overhovedet stå op om morgenen? Jamen, træet gider jo godt få blade hvert forår. Selv om det er et gammelt træ, der har prøvet det mange gange før og ikke altid er blevet behandlet lige godt«, siger Annisette, da Ibyen møder hende i nonprofitcafeen Retros dagligstuestemning den eftermiddag, hvor hun lige er kommet hjem fra turneen i Grønland.

Allerhelst ville hun have inviteret indenfor hjemme i Sydhavnen. Men hendes havehus er ved at få vindfang, så den sne, der muligvis er på vej, ikke fyger ind i køkkenet.

Havehuset ude på kolonihavevejene i Københavns Sydvestkvarter, hvor Annisette bor sammen med de to hittehunde, som hun havde med sig hjem efter de adskillige år i udlandet .

Store Mango, der ellers havde lagt sig til at dø på en gade et sted i Puerto Rico. Og lille Boogie, som nogen havde smidt på en parkeringsplads i Los Angeles, hvor Thomas og Annisette Koppel også boede i nogle år.

Tager væk for at få fred
»Selvfølgelig er der ting, man elsker mere end andre. Solskin frem for regn for eksempel«, fortsætter hun, »men tænk, at jeg kan vågne og vide, at der står to hunde og kigger logrende på mig og venter på at blive nusset og på, at jeg får spist morgenmad, så vi kan komme ud at gå. Ud over Tippen i Sydhavnen for at se farven på himlen og træerne«.

Det er langtfra alle mennesker, der ville lægge mærke til, hvordan Tippens træer ser ud. Hver eneste dag.

Men Annisette gør. Og hun har brug for det. Når hjernen koger over med deadlines og støj, tager hun væk for at få fred.

Og Annisette lever videre. Med alderens fine spor i huden, vildt hår, mørke øjne og den der gnistrende intensitet, der siden slut-1960’erne har gjort koncerter med The Savage Rose til noget ganske særligt.

Unge musikere og levet rockliv
Helt særligt og fuldt af liv er også ’Love And Freedom’, det 21. studiealbum fra The Savage Rose, der udkom i september.

Efter Thomas Koppels død er Annisette det eneste af de oprindelige medlemmer, der er tilbage i det efterhånden 45 år gamle orkester, der i dag blandt andre består af guitaristen Rune Kjeldsen, trommeslageren Anders Holm, pianisten og hammondorgelspilleren Palle Hjorth, korsangerne Naja Rosa Koppel og Amina Carskesen og bassisten Jacob Falgren.

Og den blanding af unge musikere og levet rockliv fungerer godt, mente landets anmeldere, der havde svært ved at få armene ned, da ’Love And Freedom’ landede i pladebutikkerne for en måneds tid siden.

Fuld af liv Måske var det den intense indspilningsproces over få døgn, hvor bandet spillede, spiste, sov og snakkede i samme hus præcis på samme måde som dengang i slut-1960’erne, The Savage Rose lige var begyndt.

Måske var det Annisette Koppels på én gang livserfarne og barnligt nysgerrige væsen. I hvert fald er ’Love And Freedom’ blevet til en usædvanligt vital vildrose.

En småpsykedelisk, soulvarm udgivelse, der dirrer af liv. Og det var fem hjerter værd, mente for eksempel Politikens musikredaktør, Pernille Jensen, da hun anmeldte pladen i september.

»Ingen kan kanalisere kærligheden på samme måde som Annisette, så enkelt er det. Uanset om hun groover sig igennem den syrebluesrockende ’Freedom to Love’ eller crooner smukt på den hjerteskærende ballade ’No More Love To Give’. Selv primalskriget på ’The Messenger’ fremstår pragtfuldt, overnaturligt, magisk og blåt som Alex Garffs septemberhimmel. Det er stort og råt, og det gør så godt«.

LÆS ANMELDELSE

En guitar i gave
Ud over at være det første album med The Savage Rose i fem år er ’Love And Freedom’ også den første plade, som Annisette og bandet har lavet fuldstændig uden Thomas Koppel. Og dog.

For det er til dels Annisettes mangeårige livsledsagers skyld, at hun nu, seks år efter hans død, kan videreføre The Savage Rose med så gyngende, mættet livskraft.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Inden livet randt ud for Thomas Koppel, havde han nemlig nået at købe en guitar til sin kone. Da hun kom tilbage til Sydhavnen efter årene i Puerto Rico, hang den på væggen i kolonihavehuset og ventede på hende. Ny og fin.

Nu prøvede hun så at bruge den. For første gang. Og efterhånden blev de første melodibidder til ’Love And Freedom’ til.

»Nu sad jeg uden for mit lille havehus med guitaren og var simpelthen så lykkelig for den. Før var jeg vant til bare at spille på det, jeg fandt rundt omkring. For eksempel brugte jeg i mange år en gammel banjo, som jeg havde fået af en marskandiser, fordi den var båndfalsk, og han alligevel ikke kunne sælge den. Nu rejser jeg med den guitar, jeg har fået af Thomas. Jeg tror, det var meningen, at den skulle hænge i huset til mig, da jeg kom hjem efter hans død«.

Nyt og fascinerende
Thomas Koppels efterladte klaver kom også til at spille en rolle på ’Love And Freedom’.

For Annisette var det temmelig nyt – og »meget fascinerende« – at føle sig frem på tangenternes både fyldige og åbne klange.

At lade fingrene bevæge sig fra lyse til mørke toner, fra hvide til sorte tangenter, var en oplevelse og også en stor udfordring, for som pianist og komponist er hun mindre sikker på sig selv, end hun er som sanger og tekstforfatter.

Så Frank Hasselstrøm, der ud over at være trombonespiller i The Savage Rose også er datteren Billie Koppels mand, hjalp Annisette med at overføre de toner, hun havde skabt ved klaveret, til noder.

Nøjagtig ligesom Thomas Koppel gjorde det for hende før i tiden.

Masser af mennesker at kramme
»Jeg kan ikke noder. Men jeg ved, at jeg kan lave melodier. Med The Savage Rose opstår meget, når vi spiller sammen. Sådan har det altid været. ’Love And Freedom’ er for eksempel indspillet på fire døgn i Verispeed Studio i Malmø, og resten er færdiggjort hjemme hos mig«, fortæller hun og tilføjer så:

»Folk siger til mig: »Nu har du jo ikke længere nogen mand«. Nej. Men jeg har mit band. Mine døtre, deres mænd og mine to små børnebørn. Så jeg har masser af mennesker at kramme. At være sammen i det band – jeg elsker det! Det er som en familie«.

Fra Peter Belli til Aretha Franklin

Nogle gange siger nogen til mig: »Du er sgu da bare en banal hippie«. Og så svarer jeg: »Du kan kalde mig, hvad du vil«

Det var 1960’ernes soulmusik, som for alvor gav inspiration til Annisettes måde at synge på.

Allerede dengang en garvet scenekunstner fra optrædener på mælkepubber med veninden Jette og i danseklubberne som vokalist i popgruppen Dandy Swingers blev Annisette i 1967 en del af The Savage Rose, hvor medlemmerne som noget nyt for hende skrev deres egen musik i stedet for blot at fortolke andres numre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På det tidspunkt havde hun lært sig at synge helt nede fra maven inspireret af store amerikanske soulsangere som Jefferson Airplanes Grace Slick og legenden Aretha Franklin – som hun i øvrigt blev introduceret til af Peter Belli, der på det tidspunkt var dj på de første diskoteker, der dukkede op i København. »Mit første møde med soulmusikken var faktisk engelske Dusty Springfield. Men da jeg så sidenhen fik mulighed for at høre de afroamerikanske sangere, tog de fuldstændig pusten fra mig. Jeg ville bare det og var lykkelig over, at der var sangere, som var meget dybere end blot det at åbne stemmen. Der blev jeg bevidst om de ekstra kræfter, jeg havde i kroppen«. Kærlighed og frihed Og Annisette er stadig nysgerrig. På musikken. På livet. På verden. Når hun har været hjemme længe, længes hun ud.




Og når hun er væk fra Sydhavnen i lang tid, længes hun hjem. Når det kan lade sig gøre, gør hun så også noget ved den. Den der længsel. På sin egen måde.

Også det kan høres på ’Love And Freedom’. Kærlighed og frihed synes sammen med musikken at være de helt grundlæggende værdier i hendes liv.

»Nogle gange siger nogen til mig: »Du er sgu da bare en banal hippie«. Og så svarer jeg: »Du kan kalde mig, hvad du vil«. For det er jo kampen for kærligheden og friheden, der er det essentielle for alt liv, og det er det, jeg blandt andet skriver om på ’Love And Freedom’. Det er det, der rører og bevæger os. Man kommer jo helt ind til kernen, når man har fået skrællet overfladen af«.

Træet står der endnu
Det er på tide, at Annisette skal hjem. Hjem og kramme børnebørnene. Hjem til hundene. Hjem og hvile ud efter en oplevelsesrig turné, inden den næste venter.

Vi skal i samme retning, så vi sætter os sammen på bagsædet af en taxa og småsnakker gennem skumringen på vej ud til kolonihavehuset på Thomas Koppels Allé i Sydhavnen.

Da bilen standser, nikker hun mod ruden.

»Se, der er det træ, jeg snakkede om«, siger hun.

»Er det ikke smukt?«.

Jo. Det er.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden