Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHun glæder sig til at se træet. Efter flere ugers koncerter, fjordsejlads og slædehundekørsel i et sneklædt Grønland savner Annisette Koppel først og fremmest at kramme sine børnebørn og gå morgentur med sine hunde.
Men den nu 64-årige sanger, tekstforfatter og komponist savner også det træ, der vokser vildt over for hendes havehus i Sydhavnen.
De har fulgtes ad længe, træet og sangerinden med de smukke åretegninger i ansigt og på hænder og det intense blik.
Ligesom de krogede grene bliver The Savage Rose-frontkvinden også ved med at få blade, uanset hvor meget vinden blæser omkring hende.
Lader sig ikke blæse omkuld
Og vinden har taget fat i Annisette de seneste årtier. I 1990’erne fik hun kræft, sagde nej til at modtage kemoterapi og kom sig ved hjælp af alternative løsninger.
Og for seks år siden døde så den mand, der stadig er så meget med hende indeni, at hun kan tale om deres første, generte møde med den nye forelskelses fine usikkerhed i stemmen.
Thomas Koppel døde pludseligt i en alder af blot 61 år, mens han sad ved klaveret i parrets daværende hjem i Puerto Rico. En kæmpe sorg. Men ikke nok til at blæse Annisette omkuld.
Havehus med to hittehunde
»Hvorfor gider man overhovedet stå op om morgenen? Jamen, træet gider jo godt få blade hvert forår. Selv om det er et gammelt træ, der har prøvet det mange gange før og ikke altid er blevet behandlet lige godt«, siger Annisette, da Ibyen møder hende i nonprofitcafeen Retros dagligstuestemning den eftermiddag, hvor hun lige er kommet hjem fra turneen i Grønland.
Allerhelst ville hun have inviteret indenfor hjemme i Sydhavnen. Men hendes havehus er ved at få vindfang, så den sne, der muligvis er på vej, ikke fyger ind i køkkenet.
Havehuset ude på kolonihavevejene i Københavns Sydvestkvarter, hvor Annisette bor sammen med de to hittehunde, som hun havde med sig hjem efter de adskillige år i udlandet .
Store Mango, der ellers havde lagt sig til at dø på en gade et sted i Puerto Rico. Og lille Boogie, som nogen havde smidt på en parkeringsplads i Los Angeles, hvor Thomas og Annisette Koppel også boede i nogle år.
Tager væk for at få fred
»Selvfølgelig er der ting, man elsker mere end andre. Solskin frem for regn for eksempel«, fortsætter hun, »men tænk, at jeg kan vågne og vide, at der står to hunde og kigger logrende på mig og venter på at blive nusset og på, at jeg får spist morgenmad, så vi kan komme ud at gå. Ud over Tippen i Sydhavnen for at se farven på himlen og træerne«.
Det er langtfra alle mennesker, der ville lægge mærke til, hvordan Tippens træer ser ud. Hver eneste dag.
Men Annisette gør. Og hun har brug for det. Når hjernen koger over med deadlines og støj, tager hun væk for at få fred.
Og Annisette lever videre. Med alderens fine spor i huden, vildt hår, mørke øjne og den der gnistrende intensitet, der siden slut-1960’erne har gjort koncerter med The Savage Rose til noget ganske særligt.
Unge musikere og levet rockliv
Helt særligt og fuldt af liv er også ’Love And Freedom’, det 21. studiealbum fra The Savage Rose, der udkom i september.
Efter Thomas Koppels død er Annisette det eneste af de oprindelige medlemmer, der er tilbage i det efterhånden 45 år gamle orkester, der i dag blandt andre består af guitaristen Rune Kjeldsen, trommeslageren Anders Holm, pianisten og hammondorgelspilleren Palle Hjorth, korsangerne Naja Rosa Koppel og Amina Carskesen og bassisten Jacob Falgren.
Og den blanding af unge musikere og levet rockliv fungerer godt, mente landets anmeldere, der havde svært ved at få armene ned, da ’Love And Freedom’ landede i pladebutikkerne for en måneds tid siden.
Fuld af liv Måske var det den intense indspilningsproces over få døgn, hvor bandet spillede, spiste, sov og snakkede i samme hus præcis på samme måde som dengang i slut-1960’erne, The Savage Rose lige var begyndt.
Måske var det Annisette Koppels på én gang livserfarne og barnligt nysgerrige væsen. I hvert fald er ’Love And Freedom’ blevet til en usædvanligt vital vildrose.
En småpsykedelisk, soulvarm udgivelse, der dirrer af liv. Og det var fem hjerter værd, mente for eksempel Politikens musikredaktør, Pernille Jensen, da hun anmeldte pladen i september.
»Ingen kan kanalisere kærligheden på samme måde som Annisette, så enkelt er det. Uanset om hun groover sig igennem den syrebluesrockende ’Freedom to Love’ eller crooner smukt på den hjerteskærende ballade ’No More Love To Give’. Selv primalskriget på ’The Messenger’ fremstår pragtfuldt, overnaturligt, magisk og blåt som Alex Garffs septemberhimmel. Det er stort og råt, og det gør så godt«.
LÆS ANMELDELSE
En guitar i gave
Ud over at være det første album med The Savage Rose i fem år er ’Love And Freedom’ også den første plade, som Annisette og bandet har lavet fuldstændig uden Thomas Koppel. Og dog.
For det er til dels Annisettes mangeårige livsledsagers skyld, at hun nu, seks år efter hans død, kan videreføre The Savage Rose med så gyngende, mættet livskraft.
