Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
stemmen. 64-årige Annisette Koppel fra The Savage Rose er nomineret til en Steppeulv som årets vokalist.
Foto: MAGNUS HOLM (arkiv)

stemmen. 64-årige Annisette Koppel fra The Savage Rose er nomineret til en Steppeulv som årets vokalist.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Annisette er ubetinget dansk rocks største sangerinde

Efter 45 år i The Savage Rose synger Annisette stadig med en glød som ingen anden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når musikkritikerne i aften uddeler årets Steppeulve på Bremen, er 64-årige Annisette blandt de nominerede.

At hun efter 45 år i The Savage Rose er nomineret som årets vokalist i et felt, hvor konkurrenterne mageligt kunne være hendes børn, er i sig selv opsigtsvækkende.

I en verden, hvor man konstant er på udkik efter det nyeste nye, og hvor man musikalsk kan komme til at ligne en latterlig oldsag på et år eller to. Men baggrunden for nomineringen er endnu mere imponerende, synes jeg.

LÆS MERE

The Savage Rose er still going strong. Ja, jeg vil ikke tøve med at kalde det seneste album, ’Love and Freedom’, for et af gruppens smukkeste og mest medrivende. Annisette har så megen varme, glød, modstand og appel i sin unikke stemme som nogensinde.

Lyt til hende på titelnummeret ’Freedom and Love’ og prøv selv at tælle, hvor mange små hår der stritter på toppen af din gåsehud.

Der er mange bemærkelsesværdige facetter i denne livets triumf. I 2006 døde Thomas Koppel pludselig i parrets hjem i Puerto Rico. Efter de mange år skulle Annisette stå på egne ben.

Hun og The Savage Rose fik lavet 'Universal Daughter’ med hjælp fra efterladte Thomas Koppel-kompositioner, og på en gang blev der lukket og åbnet et kapitel. Men det er på ’Love and Freedom’, man for alvor hører Annisette finde sine egne ben som sangskriver og musikalsk familieoverhoved i et The Savage Rose bemandet med talentfulde unge musikere.

’Love and Freedom’ er helt klassisk dybt forankret i soul og gospel, men har samtidig en saftig, kontemporær rytmisk grundfornemmelse, som placerer musikken ung og nysgerrig i en tid, hvor The Black Keys er de nye rockstjerner.

I torsdags havde jeg den store fornøjelse at interviewe Annisette til et arrangement i Pressen. Vi kom til at snakke om, hvordan hun som sangerinde i sin tid blev den umiskendelige Annisette.

Hendes øjne strålede, da hun fortalte om, hvordan hun i sin tid kom med i Dandy Swingers som Annisette Hansen, hvordan den unge Peter Belli stak hende nogle plader med bl.a. Aretha Franklin, og hvordan hun for altid blev forandret ved mødet med disse sorte, amerikanske sangerinder, som kun kunne synge, så man kunne høre, det betød noget.

Det var ikke bare popmusik.

Hun er nok det mindste, ranke fyrtårn, man kan forestille sig. Men når hun griber mikrofonen, så vokser hun og vokser

Da hun i spidsen for Dandy Swingers begyndte at optræde med Ike and Tina Turners ’River Deep, Mountain High’, var en kurs udstukket for altid. Ikke så meget en musikalsk kurs, for hun kom snart med i The Savage Rose, og her gik man i høj grad sine egne veje.

Men et credo for kursen som sangerinde. Sangen har en sjæl, og det skal have en betydning.

Har Annisette nogensinde åbnet munden og sunget, uden at man har kunnet høre, at det har haft en betydning for hende? Jeg kan i hvert fald ikke huske det.

Annisette og Thomas Koppel har altid holdt på, hvad de mente, var det rigtige. The Savage Rose sagde nej tak til en potentielt glorværdig amerikansk karriere, fordi pladekontrakten indebar, at de skulle optræde i Vietnam.

De tog til flygtningelejre i Palæstina og Kurdistan og spillede. Længe efter at det var gået af mode at være på folkets side, spillede The Savage Rose op gennem 1980’erne til så mange støttearrangementer, at det hed sig, at i The Savage Rose var det 1. maj hver dag.

I 1990’erne vendte de tilbage til rockmusikken og hitlisterne, men det korte af det lange er, at Annisette aldrig gik på kompromis med betydningen. Et undertrykt folk har altid ret. Frihed og kærlighed er ikke hule blomsterbørnsfloskler, men ord, man kan tillægge sit livs betydning, hvis man tør.

Når man står over for Annisette, står man over for en spinkel kvinde med ravnsort hår og spinkle knogler. Hun er nok det mindste, ranke fyrtårn, man kan forestille sig. Men når hun griber mikrofonen, så vokser hun og vokser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så er hun bærer af den betydning, hun altid har insisteret på at hente op fra sit mellemgulv for at lade lungernes hede vinde komme skælvende kraftfuldt ud af kroppen forbi stemmebåndets æolsharpe.

LÆS KONCERTANMELDELSE

Annisette er ubetinget den største sangerinde, dansk rock har frembragt. Det er selvfølgelig, fordi man kan høre det på et fornemt album, at hun er nomineret til en Steppeulv i aften. Men hun er også en inspirationskilde.

Et ukueligt Mensch, der holder på sine meninger om ret og vrang, og som ikke frygter sin sårbarhed.

»This is the lovesong for you« synger hun på albummets sidste sang. En kærlighedssang til tilværelsen med alle dens knubs og knaster, og det er en sjæl med vinger og begge de bare fødder på jorden, der synger den.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden