Årets udgave af Danish Music Awards, DMA, kan blive det helt store triumftog for sangerinden Marie Key og duoen Quadron.
Kunstnerne er nemlig nomineringstopscorere med hver syv nomineringer, hvoraf de i fire kategorier skal dyste mod hinanden.
Det gælder blandt andre i prisen om årets danske album og årets kvindelige kunstner, hvor Quadrons forsanger Coco Maja Hastrup Karshøj, bedre kendt som Coco O, tager kampen op mod den mere etablerede Marie Key.
LÆS OGSÅ Coco O fra Quadron: »Jeg føler jo, at jeg hører til på 1. klasse!«
Den mandlige rapper Shaka Loveless har også gode muligheder for at tage en DMA-pris med hjem, da han er nomineret i fem kategorier, ligesom sangeren Peter Sommer også kan gøre sig forhåbninger med sine fire nomineringer.
Sidste år blev Rasmus Seebach showets store vinder, da han kunne tage fire bronzestatuetter med hjem. Sprogekvilibristerne i Malk de Koijn kunne ved samme show glæde sig over tre vundne priser.
'Gangnam Style' lever åbenbart endnu
I de internationale kategorier, der tæller henholdsvis årets internationale album og årets internationale hit, er både den Roskilde-optrædende Rihanna og den elektroniske gruppe Daft Punk nomineret i begge kategorier.
I kampen om at blive årets internationale hit skal de blandt andet kæmpe mod sydkoreanske PSY, der er manden bag fænomenet 'Gangnam Style'.
Det er DMA-Akademiet, der i de fleste kategorier finder frem til de nominerede og senere frem til vinderne.
DMA-Akademiet består af fremtrædende personer fra den danske musikbranche og tæller både repræsentanter fra de danske musikselskaber, prominente musikere og sangskrivere, producere, managere og bookingagenter fra livebranchen.
Danish Music Awards 2013 bliver afholdt i Forum i København lørdag den 9. november. Showet bliver sendt direkte på TV 2.
Oversigt over alle nominerede
Årets Danske Album:
Christian Hjelm - Før Vi Blev Lette
Marie Key - De Her Dage
Peter Sommer - Alt Forladt
Quadron - Avalanche
Shaka Loveless - Shaka Loveless
Årets Danske Gruppe:
Quadron
Volbeat
When Saints Go Machine
Årets Danske Kvindelige Kunstner:
Coco Karshøj (Quadron)
Marie Key
Nabiha
Årets Danske Mandlige Kunstner:
Mads Langer
Peter Sommer
Shaka Loveless
Årets Danske Hit:
Lukas Graham - Better Than Yourself (Criminal Mind Pt. 2)
Mads Langer - Elephant
Marie Key - Uden Forsvar
Panamah - Børn Af Natten
Shaka Loveless - Ikke Mere Tid
Årets Nye Danske Navn:
Barbara Moleko
Quadron
TopGunn
Årets Danske Sangskriver:
Christian Hjelm for Før Vi Blev Lette
Coco Karshøj og Robin Hannibal (Quadron) for Avalanche
Marie Key for De Her Dage
Peter Sommer for Alt Forladt
Shaka Loveless for Shaka Loveless
Årets Danske Producer:
Anders Christensen for Panamah - Børn Af Natten
Andreas Sommer for Marie Key - De Her Dage
Robin Hannibal for Quadron -Avalanche
Årets Internationale Album:
Daft Punk - Random Access Memories
Kanye West - Yeezus
Kendrick Lamar - Good Kid M.A.A.D. City
Nick Cave & The Bad Seeds - Push The Sky Away
Rihanna - Unapologetic
Årets Internationale Hit:
Daft Punk - Get Lucky
Passenger - Let Her Go
Rihanna - Diamonds
PSY - Gangnam Style
Will.I.Am - Scream & Shout
Årets Danske Rockudgivelse:
Peter Sommer - Alt Forladt
Volbeat - Outlaw Gentlemen & Shady Ladies
When Saints Go Machine - Infinity Pool
Årets Danske Popudgivelse:
Nabiha - Mind The Gap
Marie Key - De Her Dage
Shaka Loveless - Shaka Loveless
Årets Danske Urbanudgivelse:
Quadron - Avalanche
TopGunn - 21
Ukendt Kunstner - Neonlys
Årets Danske Voxpopudgivelse:
Allan Olsen - Jøwt
Folkeklubben - Nye Tider
Povl Dissing - 25 Minutter Endnu
Årets Danske Club Navn:
Kongsted - Chuck Norris
Muri & Mario - Mambo
Yepha - Ik’ Gør Det
Årets Danske Live Navn:
Magtens Korridorer
Marie Key
Turboweekend
Udover de 16 priser uddeles DMA's ærespris og TV 2's publikumspris.
ritzau
fortsæt med at læse


























