Årets Upcoming: Sidste nye skrig fra punkbrandet 'Copenhagen'

Lower er nomineret til Årets Upcoming
Lower er nomineret til Årets Upcoming
Lyt til artiklen

Den københavnske punkscene er voldsomt indspist. På den gode måde.

Kunstnerne ikke bare spiller sammen. De holder også sammen og hjælper hinanden.

Således benyttede Elias Rønnenfeldt fra Iceage interviewtiden med New York Times til at storrose kollegerne fra Lower som »nærmest irriterende gode«.

Sådan lyder anekdoten i hvert fald, da Lower senere portrætteres i det toneangivende amerikanske musikblad Pitchfork.

Ikke så dumt for pladeselskabet Escho, der repræsenterer begge bands.

København - det nye Brooklyn

Det er fristende at affeje den internationale opmærksomhed med, at København er blevet for punkmusik, hvad Brooklyn har været for indierock (og for den sags skyld Seattle har været for grunge), og at der derfor bliver skrevet om et hvert ’punkband from Copenhagen’ i Spin og Pitchfork.

Men Lower står fint på egne ben med deres ’downerpunk’, der har mindst lige så stort et slægtskab med Joy Division som med Ramones eller Iggy Pop.

Lower er nu nomineret til titlen 'Årets Upcoming', som uddeles i forbindelse med Ibyen-prisen-festen 2. maj, hvor også 'Årets Københavner' kåres.

LÆS ARTIKEL

Politiken og Tuborg går sammen om ny, stor musikpris

Pernille Jensen siger om kvartetten:

»Lower er en eksplosion. Af energi, vildskab, vrede og frustration samlet i en musikalsk molotovcocktail der trods al sin heftige ekspressionisme også er rundet af en melodisk tilgang til punken, hvor eksempelvis forsanger Adrian Toubros tekster og stærke vokal ligger helt fremme i lydbilledet. Og så er bandet et fremragende bevis på, at dansk punk anno 2013 er andet og mere end Iceage«.

Man kan stemme påibyen.dk/prisen

Martin Finnedal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her