Man havde aldrig set eller hørt noget lignende, dengang Thomas Blachman i 1998 - sammen med sin søster Susi Blachman og koncertarrangøren Peter Fredsted Jacobsen - etablerede pladeselskabet ManRec.
Ideen var at sælge musik på nettet. Og i de 11 måneder pladeselskabet levede, nåede man at sende over 20 plader ud med navne som Mark Linn, Kaya Brüel, Claus Hempler, Thomas Winding, King Midas, Loose og Kyoto.
Det vakte enorm opmærksomhed, men økonomisk var det langt fra en guldgrube. Da ManRac lukkede, skete det med et milliontab for Blachman og de andre stiftere af projektet.
Som Blachman selv erindrer det, blev punktummet endeligt sat, da han fyldte sin bil med stakkevis af cd'er og satte kursen mod lossepladsen – »og så stod jeg der, på lossepladsen, og kiggede ned i makulatoren. På 3.000 cd'er, der blev kvast«, siger Thomas Blachman i et interview med musiktjenesten Wimp.
LÆS OGSÅ Blachman vælger broget musiker-skare til sit nye show
Et historisk dokument
Det er i samarbejde med netop Wimp, at Blachman nu genudsender alle udgivelserne fra det legendariske pladeselskab, der fik så kort tid på bagen.
Wimp kontaktede tidligere i år – næsten 15 år efter, at ManRec lukkede – Blachman i håbet om, at man i fællesskab kunne hive pladerne ud af glemmebogen og udgive dem digitalt.
Thomas Blachman var med på idéen.
»For mig er pladerne et historisk dokument. Jeg er glad for, at det kommer ud nu. En del af musikken er ganske godt tænkt. Alle der var involveret i processen dengang, glemmer det aldrig«, siger han.
LÆS OGSÅ Anmelderne: Det er Blachman, der ikke har noget tøj på
Musik som modekollektioner
Da hypen omkring ManRec var på sit højeste i slutningen af 1990'erne proklamerede Blachman i vanlige stort opslåede udmeldinger, at »ManRec vil være det næste årtusindes pladeselskab« og spåede, at projektet ville »tiltrække sig samme opmærksomhed som Storebæltsbroen«.
ManRec udsendte cd'er to gange på et år i kollektioner af 8-10 styk på én gang. Musikken solgt via selskabets hjemmeside og i en minimalistisk indrettet pladebutik i Frederiksborggade, hvor kunderne på 20 høretelefoner kunne høre selskabets udgivelser.
Men selskabet lukkede altså, før man for alvor slog igennem. Og derfor er det nu lidt af et scoop, at Wimp enudgiver al musikken fra dengang.
»Med lukningen af ManRec gik en masse unikke albums tabt. Det var langt fra det hele af det, der holdt. Heller ikke hvis man spørger Blachman selv. Men mange af udgivelserne har stor kunstnerisk værdi og fortjener mange flere lyttere. For eksempel er Mark Linn-albummet den vildeste r'n'b-plade. Og Thomas Windings spoken word-plade er et meget rørende og smukt værk fra en af Danmarks bedste stemmer. Begge de udgivelser fortjener klassikerstatus«, siger Jonas Kleinschmidt, musikredaktør i Wimp Danmark.
fortsæt med at læse
