Efter et par år med egne udgivelser debuterede The Pains Of Being Pure At Heart for to år siden med et selvbetitlet album, der med hjemmerullet støjpop af den fineste slags rullede rundt i nettets hype-tumbler.
Opmærksomheden var der (for en gangs skyld) al mulig grund til, men hvor går man hen, når hjertet stadig smerter af renhed, og man som gårdsagens hit ikke længere kan forvente en plads i fødekæden af blog-hype?




























