Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

På vej. Det er gået stærkt for Karl William, siden han lagde sin første sang ud på SoundCloud i juni. Ved årsskiftet kårede musikmagasinet Soundvenue hans debut-ep til en af årets 10 bedste udgivelser.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

R&B-håb synger sig gennem natten med slørede pupiller

Aarhussangeren Karl William synger om sene nattetimer, beruselse og ungdom.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han synger om at flyde gennem natten med slørede pupiller. Lange skygger og gadelygter, der brager og støjer. Om at vågne op, søvndrukken og vidløs, i en piges seng, mens hovedet stadig sover.

Karl William synger ærligt om at være ung, uerfaren og usikker på sig selv. Med sin drømmende, næsten berusende og bedøvende lyd fortæller han historier om en ung mands liv i de sene nattetimer.

»Jeg observerer bedst i natten. Det er der, jeg føler flest stemninger. Jeg er bedre til at sætte billeder på, når jeg befinder mig i en rus, når jeg er i det der univers«, siger Karl William, da Ibyen møder ham i et trangt kælderstudie på Frederiksbjerg i Aarhus.

Lettere at være ærlig i en rus Fredag aften spiller Karl William til Vegas Udvalgte, hvor det københavnske spillested for fjerde år i træk har udvalgt en håndfuld talenter, de mener bliver store i det kommende år.

Tidligere har navne som Mø, Panamah og Ulige Numre spillet til arrangementet. Da Karl William fik beskeden fra sin manager, vidste han ikke, hvad Vegas Udvalgte var, »men det lød jo storslået at være udvalgt«, som han siger.

Lørdag gælder det så åbningen af årets Frost Festival i det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund, hvor Karl William varmer op for When Saints Go Machine. Han kan lide at spille live, fordi det er mere ærligt.

»Ærlighed betyder meget for mig i min musik. Mine historier er kun interessante, hvis de bliver fortalt ærligt. Derfor er rus et interessant univers. Det er lettere at være ærlig i en rus, og det er spændende at tage ærligheden fra rusen og føre den over i mine tekster«.

19-årige Karl William lagde sin første single ’Kostumeramt’ på SoundCloud i juni, og siden er det gået stærkt for den rødhårede knægt. Musikmagasinet Soundvenue har kaldt ham dansk R&B’s nye håb og kåret hans debut-ep ’1. sal’, som udkom i september, til en af årets 10 bedste.

Hårde drenge på farmors taburetter
Den unge sanger er spiret op af det unge musikkollektiv Hukaos, der er opkaldt efter det engelske udtryk who cares. De lever næsten her i kælderstudiet – som nu, hvor tre drenge i hættetrøjer sidder stille i eftermiddagsmørket og lytter til Karl William. Indimellem knitrer en lighter, og en ny cigaret bliver tændt.

Karl William beskriver Hukaos som det bedste, der er sket for ham. Drengene blev til et kollektiv i sommer, og nu gør de alting sammen. Derfor er crewet også med på sidelinjen til interviewet.

På øverste etage bor en af drengene fra Hukaos’ farmor, og det er egentlig hendes kælderrum. Det forklarer formentlig de små blomstrede taburetter, som et par af dem sidder på.

Andre sidder i en udslidt, brun lædersofa med dovne puder, der for længst har opgivet at fungere som rygstøtte. Rundt omkring står der kasser med lp’er. Et gammelt keyboard står lænet op ad væggen, og på et skrivebord er der stillet udstyr og højttalere op.

KOFOD LASSE
Foto: KOFOD LASSE

Arbejder sammen på kryds og tværs
Det vælter ud med ny musik fra Hukaos. De har alle sammen for nylig udgivet debut-ep’er eller mixtapes og er allerede på vej med ny musik. De arbejder sammen på kryds og tværs og har de samme ideer og de samme ambitioner.

Det er eksempelvis to Hukaos-producere, som tilsammen kalder sig Orbit Crew, der har produceret det meste på Karl Williams ep.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er inde over hinandens projekter konstant. En laver et beat, og en siger: »Det vil jeg gerne synge ind over«. Og så indspiller vi det«, siger Karl William og asker i et syltetøjsglas på bordet.

Det ser så lyst ud for det unge talent, at han har svært ved at se, hvad han skal bruge et egentligt pladeselskab til lige nu. Hukaos vil gerne udgive deres musik under eget navn, ligesom det københavnske musikkollektiv og nu også pladeselskab Cheff Records har gjort det.

»Der er ingen, der sætter en stopper for min måde at gøre tingene på her, og det giver en følelse af fedt-mand-lad-os-gøre-det«, siger Karl William.

Slettede al sin musik
Han har tidligere rappet under navnet Wicked, men fandt først sin nye søvndrukne lyd sidste nytår.

»Pludselig var den der bare«. Han knipser med begge hænder.

Karl William slettede alt, hvad han tidligere havde produceret, og skiftede Wicked ud med Karl William.

Lyden, han fandt, var et miks af døsigt serveret hiphop, R&B og thrill med tunge trommer og en langsom basgang under et melankolsk og sårbart tekstunivers.

Der var ikke længere tvivl. Der var ikke længere nagende eftertanker eller spekulationer over, om det nu var godt nok. Det føltes bare rigtigt.

Har ikke længere brug for at tage kostume på
Ep’en ’1. sal’ består af fire numre, og især nummeret ’Kostumeramt’ har braget igennem. Det er også det nummer, som Karl William vælger, hvis man spørger ham, hvilket nummer der er mest sigende for ham som musiker.

’Kostumeramt’ handler om at påtage sig en rolle, tage et kostume på, for at blive accepteret, og det er en følelse, Karl William udmærket kender til.

»Jeg har gjort det meget tidligere, men det gør ikke noget som helst bedre, og jeg gør alt for ikke at tage det på mig længere. Jeg har fundet meget ro i mig selv det sidste år, fordi jeg nu laver noget, jeg kan lide. Jeg har det godt, hvor jeg er, jeg har ikke lyst til eller brug for at tage et kostume på længere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Smiler ikke på kommando
Fotografen stiller sit udstyr op og beder Karl William sætte sig på en af de blomstrede taburetter. Hukaos-drengene bliver sat i sving med at holde lamper og agere skygger.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med min mund«, siger Karl William.

»Smil«, foreslår sanger og rapper Louis Rustum, som står med en udstrakt cardigan for at skærme for det svage lys, der falder ned i kælderen fra et støvet vindue under loftet.

»Nej, det har jeg fundet ud af, at jeg slet ikke skal gøre, når det er på kommando. Det ser helt underligt ud«, siger Karl William.

Det røde hår var ikke så fedt, når man skulle være gangster
Han kigger direkte og alvorligt ind i linsen. Der er stille. Kun kameraets udløser giver lyd fra sig. Men Karl William holder ikke posituren eller stilheden ud ret længe.

»Jeg har erfaret, at man ser indie ud, hvis man kigger lidt ned«, siger han og lader ansigtet falde ned mod jorden, så det ildrøde hår vender mod linsen.

»Du har et dejligt rødt hår«, siger fotografen. Karl William griner. »Det er i hvert fald rødt. Jeg er også begyndt at kunne lide det, men det var ikke så fedt, da man skulle være gangstar«, joker han. En rod med ambitioner


Karl William har været en rod. Faktisk var han rimelig irriterende og ikke ret sympatisk, da han gik i skole. I hvert fald hvis man skal tro ham selv.

Det er svært at forestille sig, når man sidder over for en charmerende knægt, der lytter interesseret og tænker over sine svar. Men Karl William brød sig ikke om at gå i skole. Han kunne ikke finde ud af det, og han hørte ikke til, syntes han.

»Det var frustrerende. Det var det der lille hoved, der ikke rigtig fungerede endnu, men som gerne ville et eller andet, som havde en ambition, som ikke var blevet klarlagt endnu«. Karl William har stadig en uro i kroppen. Han rejser sig op. Bukker sig ned og griber om sine knæ. Sætter sig ned igen.

»I musikken er der ingen autoritet, ingen forældre, ingen lærer, der fortæller mig, hvad jeg må mene eller sige. Min musik handler om mig, og i musikken kan jeg mene, hvad jeg vil. Det er mine historier, og det ligger der en stor frihed i«, siger han.

Blev først interesseret i Bob Marley og Stevie Wonder
Karl William flyttede meget som barn. Forældrene blev skilt, da han var tre år. Han er vokset op som den eneste dreng og som den ældste i en søskendeflok på fire. Det meste af sin barndom boede han på adresser i Midtbyen, men som 15-årig flyttede hans mor ud til forstaden Stavtrup.

Her gik Karl William på Aarhus Friskole, en privatskole med en musisk tradition. Han husker, han lyttede til Stevie Wonder og Bob Marley, og at det var de to kunstnere, der gav ham hans første interesse for musik og toner. Da han begynde i 10. klasse, kom han så småt selv i gang med musikken.

»Jeg har altid kunnet lide musik, men det var ikke noget, jeg havde med fra mit barndomshjem. Det er ikke sådan noget med, at jeg altid har spillet cello«. Teksterne kommer let

Karl William har allerede en ny ep på vej. Den udkommer »i slutningen af januar eller i starten af februar«, så måske er den allerede tilgængelig, når denne artikel udkommer. Den nye ep er, ifølge ham selv, mere lyttervenlig end ’1. sal’. »Min første ep har en dyster lyd, som kører i samme stemning hele vejen. Der er flere skift i den nye ep, og stemningen er gladere, men stadig dyster«. Karl William sætter nummeret ’Uden at dø’ på fra den ny ep, som han har lavet i samarbejde med produceren Eloq fra Cheff Records. Han synger om at dumme sig uden at dø, om at skrabe bunden, men komme ovenpå igen. Det tog kun Karl William et par timer at skrive ’Uden at dø’, men sådan er det som regel. »Det kommer let til mig, det der med at skrive. Teksterne er allerede inde i mit hoved. Det er måneders erfaringer, som jeg sætter sammen til sange. Jeg skal bare have det til at rime og klinge med musikken«. Han nikker i takt til ’Uden at dø’, som rigtigt nok er langt mere tempofyldt end de fire sange på ’1. sal’. Fart på drengene »I skal også prøve at høre Carl og Brians nye musik«, siger han, da nummeret slutter. Brian Sivas kunstnernavn er Lord Siva. Han er her også i dag, selv om han tilhører et andet musikkollektiv, der hedder Hvad Evigt, fra det engelske whatever. Carl Barsk er den ene del af Hukaos’ egen producerduo Orbit Crew. Bassen buldrer dovent ud af højttalerne. De er stille og lytter. Carl Barsk tager en pose med hash frem. Smuldrer det mellem fingrene. Han arbejder vant. Fugter en fingerspids og kører den over det tynde papir. Han rister papiret. »Det er for sygt, det her nummer«, udbryder Karl William. Lord Sivas debut-ep ligger klar, det samme gør den ep, der skal følge efter. Der er fart på drengene. »Hold øje med mig«, synger Lord Siva nasalt ud af højttalerne. Røgen kredser under loftet, ingen steder kan den slippe ud. Lugten i det lille studie bliver kras. De arbejder videre i rusen.
























Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden