Pharrells 'Happy'-hit tangerer Beatles' rekord

Toppen. Pharrell Williams laver hits som ingen anden lige nu.
Toppen. Pharrell Williams laver hits som ingen anden lige nu.
Lyt til artiklen

Pharrell Williams er for tredje gang strøget til tops på den britiske singlehitliste med nummeret ’Happy’, skriver BBC.

Gennem december sidste år kravlede den langsomt til tops, da den udkom som en del af soundtracket til filmen ’Despicable Me 2’ – hvad der fik sangen nomineret til en Oscar, og siden er den igen vendt tilbage til førstepladsen.

Det er kun tredje gang i den britiske charts historie, at samme sang bliver nummer 1 tre gange. Sidst det skete, var i 1957, da Guy Mitchells sang ’Singing the Blues’, tog samme tur.

Hit-mesters fængende soloudgivelse damper hurtigt af

Samtidig skriver Pharrell Williams sig ind i en anden fornem klub. ’Happy’ har nemlig solgt over 1 million eksemplarer ligesom to andre singler, han synger på (’Blurred Lines’ og ’Get Lucky’).

Kun Beatles har tidligere haft tre millionsælgende singler inden for samme år.

Mikkel Vuorela

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her