Happy News: Pharrell kommer til Danmark

Hitmager. Pharrell Williams var involveret i de vel nok tre største hits i 2013: Daft Punks 'Get Lucky', Robin Thickes 'Blurred Lines' og sin egen 'Happy'.
Hitmager. Pharrell Williams var involveret i de vel nok tre største hits i 2013: Daft Punks 'Get Lucky', Robin Thickes 'Blurred Lines' og sin egen 'Happy'.
Lyt til artiklen

»Because I’m happy - Clap along if you feel like a room without a roof - Because I’m happy - Clap along if you feel like happiness is the truth«.

Til september kan utallige gennemsyngninger af ovenstående linjer komme til gavn, når Pharrell selv synger for live i Forum.

Videon til den amerikanske sanger, sangskriver og producers megahit er set svimlende 247.189.086 gange på YouTube. Det er sådan en funky og soulet feelgood-sang, som børn, der endnu ikke har lært at tale, plager om at høre, som skolebørn danser til, fordi de kender nummeret fra filmen 'Grusomme Mig 2', og de optrædende i 'X Factor' scorer gode point på at synge.

LÆS ARTIKEL

Pharrells 'Happy'-hit tangerer Beatles' rekord

Nu kommer falset-syngende Pharrell til København for at give liveversionen af nummeret. Samt en række numre fra hans fyldige bagkatalog fra Nerd- og The Neptunes-tiden og fra det seneste soloalbum 'G.I.R.L'., der tæller titler som 'Marilyn Monroe' og 'Come Get It Bae'.

Koncerten foregår i Forum 12. september.

Billetsalget begynder fredag 23. maj kl. 10.00 via livenation.dk og billetnet.dk. Der er forsalg i Coop og Jyske Bank fra torsdag 22. maj kl. 13.00 og 20 timer frem.

Koncerten i Danmark er en del af Pharrells netop annoncerede 'Dear G I R L'-turne, der også indbefatter byer som Stockholm, Oslo og Berlin.

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her