Lyt til artiklen
Da Carsten Jørgensen var en ganske almindelig skoledreng i Lyngby, glemte han nogle gange madpakken derhjemme. Ikke fordi han havde noget imod sin mor Elisabeths hjemmesmurte madder, men fordi han på den måde kunne få sin far, der var brandmand, til at komme hen i skolen med frokosten.
Hvor brandmandsuniformen altid udløste beundrende blikke fra de andre drenge og piger i skolegården. Siden dengang har Jørgensen jr. til gengæld ikke været meget for at vise sig. Han er snarere blevet alt for god til at gemme sig og holde sig på betryggende afstand af enhver form for opmærksomhed og rampelys, vil de mange, der hvert år spejder forgæves fra nyt fra dansk rocks fremmeste pennefører, sikkert mene.
