Meget, rigtig meget kan man sige, og har man sagt, om C.V. Jørgensen, siden dansk rocks store ordmagiker debuterede i 1974 med ’En stynet strejfer’. Men aldrig har man kunnet indvende, at Jørgensen var bare den mindste smule anstrengende. Det er han fremdeles ikke, men for første gang lyder en stribe af hans sange anmassende, villet, påtagede og altså anstrengende.
Det er i sagens natur endda nogle af skattekistens smukkeste smykker, der er tale om. Af den simple grund, at de indgår i en sørgeligt retningsløs og overflødig hyldestplade.



























