Han var rejst helt over på den anden side af Jorden for at finde sandheden om sig selv, om livet og karrieren – som en af klodens største popstjerner. Men det eneste, Robbie Williams fandt i Los Angeles, var marsmænd og ufo’er på den californiske himmel og alt for meget medicin. Det endte i et misbrug, som var ved at tage livet af ham. Sandheden måtte han hjem til England fra sit amerikanske eksil for at finde. Så kom den til gengæld også, hård og brutal, på et forfrossent fodboldstadion i februar i form af et råb med nærmest lammende indhold: »Du er ikke berømt længere!« Når man har levet hele sit voksne liv i en evig vekselvirkning mellem afhængighed af anerkendelse, berømmelse og succes på den ene side og konsekvenserne af konstant opmærksomhed på den anden, kan sådan et udsagn føles som en dødsdom. Sådan oplevede Robbie Williams det i nogle sekunder den dag på tilskuerpladserne.
»Det var, som om jeg så mig selv udefra med andres øjne og bare kunne give dem ret: Ja, jeg er færdig, jeg er ikke nogen længere. Det var dejligt så længe, det varede. Men nu er det slut«, husker han. Tilbage til rødderne Forud for den fatale fodboldkamp var ellers gået nogle sjældent afslappede dage for Robbie Williams. Efter tre år i landflygtighed i Los Angeles var han i England på besøg. For at vise sin hjemegn omkring industribyen Stoke-On-Trent frem for sin amerikansk-tyrkiske kæreste, skuespilleren Ayda Field. Og for at sondere terrænet og finde ud af, om det var muligt at vende tilbage til hjemlandet og genstarte karrieren.
