0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Robbie Williams - en plaget popsanger

Erik Jensen har mødt Robbie Williams, der har indledt kampen for at komme tilbage.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

parken. Robbie Williams gav i 2006 koncert for et begejstret publikum i Parken i København.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han var rejst helt over på den anden side af Jorden for at finde sandheden om sig selv, om livet og karrieren – som en af klodens største popstjerner. Men det eneste, Robbie Williams fandt i Los Angeles, var marsmænd og ufo’er på den californiske himmel og alt for meget medicin. Det endte i et misbrug, som var ved at tage livet af ham.

Sandheden måtte han hjem til England fra sit amerikanske eksil for at finde. Så kom den til gengæld også, hård og brutal, på et forfrossent fodboldstadion i februar i form af et råb med nærmest lammende indhold:

»Du er ikke berømt længere!«

Når man har levet hele sit voksne liv i en evig vekselvirkning mellem afhængighed af anerkendelse, berømmelse og succes på den ene side og konsekvenserne af konstant opmærksomhed på den anden, kan sådan et udsagn føles som en dødsdom.

Sådan oplevede Robbie Williams det i nogle sekunder den dag på tilskuerpladserne.

»Det var, som om jeg så mig selv udefra med andres øjne og bare kunne give dem ret: Ja, jeg er færdig, jeg er ikke nogen længere. Det var dejligt så længe, det varede. Men nu er det slut«, husker han.

Tilbage til rødderne
Forud for den fatale fodboldkamp var ellers gået nogle sjældent afslappede dage for Robbie Williams. Efter tre år i landflygtighed i Los Angeles var han i England på besøg. For at vise sin hjemegn omkring industribyen Stoke-On-Trent frem for sin amerikansk-tyrkiske kæreste, skuespilleren Ayda Field. Og for at sondere terrænet og finde ud af, om det var muligt at vende tilbage til hjemlandet og genstarte karrieren.

»Det har taget lang tid for mig at finde ud af blindgyden. Men den dag på stadion fik jeg hjælp til at se, at det ikke er berømmelsen, men succes, der er vigtigt. Det at blive respekteret for det, man laver er langt bedre end at være kendt for noget, folk tror, de ved – ud fra det billede, der fremstilles i medierne. Som man alligevel ikke kan ændre på. Dermed ikke være sagt, at det billede er let at leve med. For det er det ikke for mig«.

Når man læser interview med Robbie Williams eller ser dokumentarfilmen ’Nobody Someday’, der netop handler om det for ham umulige ønske om en dag at kunne leve et normalt liv, virker det ofte, som om det er et led i en smart pr-plan konstant at udlevere sine dæmoner. Især kombineret med humoren og den nådesløse ærlighed, der gør Robbie Williams til noget ganske særligt: den bekendende superstjerne fra psykologiens og afvænningens tidsalder.